Arkiv: Overstået event
Løgstør Kirkes Sognehus

Blindebomsgade 19, Løgstør

Onsdag 9 oktober 2024, kl. 19.30-20.30.



Gospel/Chorus/sång

Sangaften om Lisbeth Smedegaard i Løgstør Sognehus

Lisbeth Smedegaard 90 år Sangaftenen i Løgstør Sognehus onsdag den 9. oktober kl. 19.30 kommer - for første afdelings vedkommende - til at stå i salme- og sangdigteren Lisbeth Smedegaard Andersens tegn. Hun fylder 90 år den sidste dag i september.

Det skal naturligvis fejres. Smedegaard er repræsenteret med et ganske pænt antal numre i hhv. Den Danske Salmebog og Højskolesangbogen - 15 i alt faktisk, og der er ingen gengangere. Det er oplagt at fejre de 90 år med at synge et pænt udvalg af disse sange. Vi skal både synge noget af det lidt ældre, hun har skrevet, og noget spritnyt, som Smedegaard har været så venlig at sende. Lisbeth Smedegaard Andersen er både teolog og kunsthistoriker. Vi skal høre lidt om Smedegaard og hendes sange/salmer. De tager meget ofte afsæt i sanseindtryk fra årstider og dagens gang (f.eks. morgen og aften) og bevæger sig herfra ud i en pointe, som kan være teologisk eller blot almenmenneskelig. Vel mødt til sangaften med en buket af Smedegaards sange og salmer, en kaffe/kage/te-pause og en anden afdeling med mulighed for at synge ønskesange fra Højskolesangbogen. Der er fri entré - men traktementet koster 20 kr.