Arkiv: Overstået event
Restaurant Bouillon

Europaplads 2, Aarhus C

Onsdag 9 oktober 2024



Gastronomi

Food & Film Aarhus: Den Sista Resan

Bouillon Food & Film. Kom og få serveret en tre-retters menu, efterfulgt af en tur i biografen!

Restaurant Bouillon har lavet et samarbejde med Nordisk Film Biografer Aarhus, hvor vi hver måned kreerer en tre-retters menu, efterfulgt af en filmforevisning i biografen. Kom og spis dig mæt og glad, spadser til den nærliggende biograf, og nyd en god film med popcorn til.

Månedens film: Den Sista Resan

DEN SIDSTE REJSE er en livsbekræftende og rørende film om at genfinde livsgnisten og om den stærke kærlighed mellem børn og forældre, fortalt med masser af humor og menneskelighed. Denne hjertevarmende feel-good film er hurtigt blevet den største dokumentarfilm i Sverige nogensinde!

Efter 40 år som populær fransklærer i Köping, går Lars Hammer på pension med planer om en skøn tredje alder med rejser, vin og oplevelser med hustruen Tiina. Men i stedet for at nyde de mange glæder, hans nye liv kunne byde på, synker Lars i stedet mere og mere sammen hjemme i lænestolen. Så meget, at Tiina og sønnen Filip har mere end svært ved at genkende den livsglade mand og far, der altid har fyldt meget i deres liv. Men nu skal der ske noget! Sammen med sin bedste ven og kollega Fredrik, beslutter Filip sig for at tage sin far med på en begivenhedsrig sidste rejse til Lars' elskede Frankrig ad samme rute, som familien tog, da Filip var barn. Ved i al hemmelighed at iscenesætte nogle af deres livs mest glorværdige øjeblikke og lade Lars genopleve sin kærlighed til Frankrig, håber Filip og Fredrik at kunne gentænde Lars' livsgnist. Til at hjælpe sig har de to venner en sund dosis optimisme, opfindsomhed og en gammel orange Renault 4 - Lad eventyret begynde!

Menu:


Forret: Cremet rillette af bagt og varmrøget laks

Hovedret: Braiseret gris med cremet kartoffelgratin ā la dauphinoise

Dessert: Crumble med æble

Lokationer:


Food: Restaurant Bouillon, Europaplads 2, 8000 Aarhus

Film: Nordisk Film Biografer Aarhus C, sal 8, Sankt Knuds Torv 15, 8000 Aarhus

Pris:


250 kr. inkl. middag og biografbillet og 2,5 l. popcorn.

Vær opmærksom på:


Vi kan desværre ikke lave alternative menuer til dette arrangement. Menuen bliver serveret kl. 15.00 til ca. 16.30, hvorefter man selv spadserer den korte tur til biografen. Filmen starter kl. 17.00, og biografbilletterne udleveres på Bouillon.

Entré: 269 kr