Pumpehuset

Studiestræde 52, København V

Torsdag 10 april 2025, kl. 20-23.59.



Musik

Dibset // Pumpehuset

19 singler på bare 4 år har den maskerede 8210 Aarhus V-artist DIBSET sendt ud siden begyndelsen af 2020. Et tårnhøjt aktivitetsniveau for den ambitiøse rapper og sanger, som senest var aktuel med "KITTY" sammen med Tessa.

Nu søsætter han sin første headline-koncert i Pumpehuset i København torsdag den 10. april 2025.
Det er sjældent, at der bliver taget så langt et tilløb, som det DIBSET tager til sit første headline-show. Men det er der flere grunde til. Den driftige Aarhusianer har siden 2020 brugt sin tid på at udtænke en langsigtet strategi, som både kan pejle hen mod første værksudgivelse, første egen koncert og samtidig bevare et sundt flow af singler med en bred vifte af andre, danske artister. Nu er det hele på plads. Når 2025 starter påbegynder DIBSET sin personlige fortælling, der lader folk komme helt tæt på for første gang. Han har tidligere løftet lidt af sløret for en dybere fortælling på tracks som "Uwawe", "Dreaming" og "Tilbage".
DIBSET er kendt som manden bag den karakteristiske sorte maske og er en del af Aarhus' hiphop-, pop- og afro-miljø. Han har lavet sange med populære navne som Baloosh, Tessa, ZK og Shooter Gang. Men hvor samarbejdspartnerne ofte dyrker et kompromisløst og hårdt udtryk, er der noget andet på spil for DIBSET. Han har lavet sange om fængslet og kærlighed - om det hurtige, kriminelle gadeliv han ser i sin hverdag, hvor han er opvokset i hjertet af Aarhus V. Hans vokal, der veksler ligeligt mellem sang og rap, er stedvis varm og sorgfuld som på "D R HVA D R" og "More Life". Selv sange omhandlende voldelige konflikter, som eksempelvis den episke "Many Men", har en understrøm af sorg, der er beslægtet med amerikansk pain rap kendt fra bl.a. Polo G og Lil Durk.

Entré: 170 kr

Köp/beställa biljetter