Rotationen

Ahlgade 1B, Holbæk

Torsdag 12 december 2024, kl. 20-22.15.

Arrangör: Fonden Sidesporet



Musik

Julebal med fru jensen band og instant on (dansearrangement)

Billettyper:.

  • Billet med koncertmenu = siddepladser ved nummererede borde forrest i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
  • Standard = siddepladser ved nummererede borde bagerst i lokalet. Bordnummer får I oplyst ved ankomst.
Koncert med dine venner:
  • Hvis I har købt jeres billetter samlet, vil I automatisk blive placeret sammen.
  • Hvis I har købt billetter på flere forskellige ordrenumre, men ønsker at sidde sammen, så send en mail til rotationen@sidesporet.dk. I bedes oplyse de ordrenumre der ønsker at sidde sammen.
Koncertmenu på Hotel Sidesporet (Social Seating):

2-retters menu á 275,-dkk

Forret: Gravad laks, rugbrød & dildolie .
Hovedret: And, Pommes Fondant, rødkål & æblepuré
  • Ankomst på hotellet mellem kl. 17:30-18:00
  • Middagen bliver serveret kl. 18:00
  • Allergener skal meldes på mail til rotationen@sidesporet.dk senest dagen forinden. I bedes oplyse ordrenummer.
  • Middagen vil som udgangspunkt blive serveret i vores gårdlokale, men man kan blive placeret i alle lokaler på hotellet.
__________________________________________

Fru Jensen

'Fru Jensen Band' har en historie, der strækker sig 25 år tilbage, hvor Dorthe og Benny var med til at starte bandet 'Fru Jensen'. Bandet var opkaldt efter Dorthe, der med sin dejlige stemme var det naturlige midtpunkt. Dorthe havde en musikalsk fortid i cabaretgruppen 'De hårde Hvidevarer' og 'Hotline', og Benny havde spillet trommer tilbage fra de vilde pigtrådsdage i tresserne, bl.a. amtsmestrene i beatmusik 'Old Heart Seven' (1968) og amtsmestrene 'Why Not' (1969)

I 2009 blev bandet efter en længere pause gendannet - nu under navnet 'Fru Jensen Band', og bl.a. med Ole som guitarist. Ole har spillet i forskellige bands siden starten af 70'erne, herunder de to Holbækbands 'OleBoleBand' og 'Instant On'.
Senest er Allan kommet med på bas. Han har som Benny også spillet siden de glade 60'ere, så det er fire musikere, der har været i gang i mange år.
Bandets fyldige bagkatalog bærer tydeligt præg af ønsket om at spille glad musik fra de gode perioder i 60'erne og fremefter.... dansk og engelsk, pop og rock, country, blues og disco

Som det fremgår, har der været udskiftninger undervejs, men den nuværende besætning har spillet sammen siden 2015 - stadig med Dorthe på en dejlig vokal.

Besætning:
  • Dorthe Jensen: Keyboard, guitar, vokal & kor.
  • Allan Enggaard: Bas & vokal.
  • Benny Plambeck: Trommer & kor.
  • Ole Danielsen: Guitar, vokal & kor.
. Instant On

For mere end tre årtier siden slog en gruppe musikentusiaster tonen an og skabte Instant On - et band, der hylder det nære musikalske fællesskab, den robuste rytme og de sprudlende arrangementer, der giver plads til, at hver musiker kan udfolde sig kreativt. Sammenholdet og den fælles glæde ved musikken har altid været bandets hjerteblod

"Efter nogle års pause fik vi sparket liv i orkestret igen, øvet os op og spillede en udsolgt koncert i februar 2020", fortæller Jesper Dissing, der er bandets forsanger. "Kort tid efter lukkede Danmark ned på grund af corona, og vi følte os mest af alt som ludobrikker, der var blevet slået hjem. Men her i 2024 er der kommet gang i den igen!" "Vi glæder os helt vildt til at spille på Rotationen", siger kapelmester og guitarist, Ole Danielsen. "Vi plejer at kunne få folk op af stolene og ud på dansegulvet, så mon ikke også vi kan få Rotationen til at rotere...?"

Bandet spiller gamle soul- og rock'n'roll-numre og har en vis forkærlighed for sange af Al Green. Generelt vil man høre numre fra et velspækket repertoire fra The Beatles, Blues Brothers, The Commitments, Chuck Berry, Elvis Presley, Jerry Lee Lewis, James Brown, Otis Redding, Creedence Clearwater Revival, Joe Cocker, Big Fat Snake m.fl

"I forrige årtusind og i starten af dette havde vi rigtig mange spillejobs", forklarer Jesper Dissing. "Vi har spillet til alle mulige og umulige arrangementer. Alt fra deciderede koncerter til fester i Byparken i Roskilde, på Elværket i Holbæk, Toldkammeret i Helsingør, Gimle i Roskilde, Strandparken i Holbæk, Hotel d'Angleterre i København, og i år har vi blandt andet kunnet føje SKVULP-festivalen til vores CV og nu Rotationen"

Når man hører Instant On, vil man opleve en forsanger, der virkelig "sender sangene ud over scenekanten", en solid, godt sammentømret rytmegruppe og bandets to saxofonister, som hele tiden leverer frække sax-riffs og spændende soloer... ...men først og fremmest vil man mærke, at musikken er præget af stor spilleglæde!!!

Musikken er måske fra en svunden tid, men den pulserer stadig med liv og sjæl!

Bandet består af:
Jesper Dissing, vokal
Ole Danielsen, guitar
Lars Bang, saxofon
Jens Gammelgaard, saxofon
Lasse Nielsen, bas
Leif Sørensen, trommer

http://www.facebook.com

Entré: 250 kr

Köp/beställa biljetter Läs mer på webbplatsen