Metronomen

Godthåbsvej 33, Frederiksberg

Måndag 27 januari 2025, 19-20.30.



Revue/cabaret

ÆldreSange. Ældres liv, glæder og skavanker. En cabaret

ÆldreSange er en cabaret, hvor ældre med kærlighed og humor bliver skildret i 20 nyskrevne sange af Niels Borup, der også akkompagnerer og kommenterer. De fortolkes af sangerne og skuespillerne Anne-Dorte Hejlskov og Niels Vandrefalk.

ÆldreSange hylder den bedste alder for mange af os. Hvor vi endnu ikke er helt affældige, er fri for at skulle få hverdagen til at hænge sammen med alt for meget arbejde, larmende børn, forpligtelser og ansvar. Klar til at nyde - og sanse. Sangene kommer forbi ældres tanker, oplevelser og problemer - og får dig forhåbentlig til at trække på smilebåndet og selv digte videre. Niels Borup er sceneinstruktør og økologisk æbleavler, Anne-Dorte Hejlskov er cirkusdronning og ildsjæl, mens Niels Vandrefalk er teatergal skuespiller og ildsluger.

Om forestillingen skrev aldringsforsker og tidligere medlem af etisk råd Lotte Hvass: Livgivende, værdigt og befriende "uperfekt", netop som aldringen er...Herlig og smittende selvironi.

Entré: 150 kr Billetter reserveres hos og betales til Niels Borup 21 66 55 34