Højskolen Marielyst

Bøtøvej 2, Marielyst, Væggerløse

Tisdag 6 maj 2025, 19:30 - 21:30.



Film: Övriga filmer

Filmvisning med præsentation: An African night's dream på Højskolen Marielyst

Præsentation af dokumentarfilmen An African night's dream med efterfølgende live-fortolkning af Karen Blixen.

Den biografiske dokumentar An African night's dream fra 2017 er en smuk, oplysende og poetisk film, som skildrer Karen Blixens passion for Afrika og landets natur, hendes store personlige tab og skabertrang. Filmens smukke billeder fra dyrelivet på savannen, arkivmateriale fra safarier, samtiden og Mombasas gader indrammes formfuldendt af oplæsning fra Blixens Den afrikanske farm.

Præsentation og live-fortolkning af Karen Blixen
Filmen præsenteres af skuespiller Anne Lilballe, der i de sidste fem år har optrådt som storytelleren Karen Blixen med stor succes - også her på højskolen. Efter filmen laver hun en live-fortolkning af Blixen, som bygger på breve fra Afrika, essays og ordrette anekdoter, som en af Danmarks helt store forfattere og personligheder i sin tid fortalte dem.

Der vil være mulighed for at stille spørgsmål i løbet af aftenen.

Billetter
Billetter til arrangementet koster 125 kr. + gebyr. Er du medlem af Skolekredsen, får du billetten til 75 kr. + gebyr. Du kan købe max 2 billetter pr. medlemskab. Husk at indtaste dit medlemsnummer, FØR du vælger antal billetter - ellers fratrækkes rabatten ikke. Billetter refunderes ikke.

KØB BILLET

Filmen An African night's dream
Medvirkende: Karen Blixen, Judith Thurman, Lasse Horne Kjældgaard, Suzanne Brøgger
Original titel: Karen Blixen, le songe d'une nuit africaine
Instruktør: Elisabeth Kapnist
Land: Frankrig, Tyskland, 2017
Varighed, 52 min.
Engelske undertekster
Tilladt for børn over 15 år.

Entré: KR 75 - KR 125

Läs mer på webbplatsen