Passionsgudstjeneste med lidelseshistorien, orgelbearbejdelser over Befal du dine veje og salmesang. Langfredag er en dag til eftertanke og en god anledning til at besøge sine kære på kirkegården.
Fredag den 18. april 2025 i Hellevad Kirke kl. 15. Omtale: Passion i den niende time I Hellevad Kirke markeres langfredagens begivenheder med en passionsgudstjeneste i den niende time, som er om eftermiddagen klokken femten, hvor Jesus ifølge skrifterne døde på korset. Der læses beretningen ifølge Matthæusevangeliet, hvor Jesu vandring ad smertens vej, også kaldet korsets vej, (på latin: Via Dolorosa) beskrives, og hvor de ikoniske ord lyder: Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« - det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen er liturg, og organist Lasse Christensen spiller passionsmusik. Han har sammensat et program med forskellige bearbejdelser af salmen Befal du dine veje (på tysk: Herzlich tut mich verlangen). Disse stykker vil fungere som et ritornel - et tilbagevendende motiv - gennem hele gudstjenesten. Alle værker stammer fra 1800-tallet, den romantiske periode i musikhistorien. Undervejs synges der fællessalmer, og motetkoret fremfører et par korsatser. Bach var begejstret for den smukke melodi Hans Leo Hassler (1564-1612) står bag melodien til Befal du dine veje, og hans produktion inden for kirkemusikken er ganske omfattende. Han står som en af de førende figurer i overgangen mellem renæssance og barok. Befal du dine veje er en af tidens store og vægtige melodier, og den er stadig yndet både til gudstjenester og begravelser. J.S. Bach viste også sin begejstring for melodien ved at komponere flere orgelkoraler over den samt indlemme den i både Matthæuspassionen og Juleoratoriet. Tonalt befinder vi os i en af middelalderens kirketonearter, nemlig den frygiske. Oprindeligt var melodien skrevet mere rytmisk kompliceret, men blev senere forenklet til den form, vi kender i dag. Påsken fortsætter påskedag med påskehøjmesse i Hellevad Kirke kl. 11 og anden påskedag med aftensang i Ørum Kirke kl. 16. Jesu korsfæstelse og død Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de havde hånet Jesus, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata - det betyder Hovedskalsted - gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« - det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. Matthæusevangeliet 27,31-56.
Läs mer på webbplatsen
Fredag den 18. april 2025 i Hellevad Kirke kl. 15. Omtale: Passion i den niende time I Hellevad Kirke markeres langfredagens begivenheder med en passionsgudstjeneste i den niende time, som er om eftermiddagen klokken femten, hvor Jesus ifølge skrifterne døde på korset. Der læses beretningen ifølge Matthæusevangeliet, hvor Jesu vandring ad smertens vej, også kaldet korsets vej, (på latin: Via Dolorosa) beskrives, og hvor de ikoniske ord lyder: Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« - det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?«. Sognepræst Sandra Fossdal Nielsen er liturg, og organist Lasse Christensen spiller passionsmusik. Han har sammensat et program med forskellige bearbejdelser af salmen Befal du dine veje (på tysk: Herzlich tut mich verlangen). Disse stykker vil fungere som et ritornel - et tilbagevendende motiv - gennem hele gudstjenesten. Alle værker stammer fra 1800-tallet, den romantiske periode i musikhistorien. Undervejs synges der fællessalmer, og motetkoret fremfører et par korsatser. Bach var begejstret for den smukke melodi Hans Leo Hassler (1564-1612) står bag melodien til Befal du dine veje, og hans produktion inden for kirkemusikken er ganske omfattende. Han står som en af de førende figurer i overgangen mellem renæssance og barok. Befal du dine veje er en af tidens store og vægtige melodier, og den er stadig yndet både til gudstjenester og begravelser. J.S. Bach viste også sin begejstring for melodien ved at komponere flere orgelkoraler over den samt indlemme den i både Matthæuspassionen og Juleoratoriet. Tonalt befinder vi os i en af middelalderens kirketonearter, nemlig den frygiske. Oprindeligt var melodien skrevet mere rytmisk kompliceret, men blev senere forenklet til den form, vi kender i dag. Påsken fortsætter påskedag med påskehøjmesse i Hellevad Kirke kl. 11 og anden påskedag med aftensang i Ørum Kirke kl. 16. Jesu korsfæstelse og død Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da de havde hånet Jesus, tog de kappen af ham og gav ham hans egne klæder på. Så førte de ham ud for at korsfæste ham. På vejen derud traf de en mand fra Kyrene, som hed Simon, ham tvang de til at bære hans kors. Da de kom ud til det sted, der hedder Golgata - det betyder Hovedskalsted - gav de ham vin at drikke, som var blandet med malurt, men da han smagte det, ville han ikke drikke det. Og da de havde korsfæstet ham, delte de hans klæder mellem sig ved at kaste lod om dem. Så satte de sig dér og holdt vagt over ham. Over hans hoved havde de anbragt anklagen imod ham, den lød: »Det er Jesus, jødernes konge«. Sammen med ham blev der korsfæstet to røvere, den ene på hans højre, den anden på hans venstre side. Og de, der gik forbi, spottede ham og rystede på hovedet og sagde: »Du, som bryder templet ned og rejser det igen på tre dage, frels dig selv, hvis du er Guds søn, og stig ned fra korset!« Også ypperstepræsterne og de skriftkloge og de ældste hånede ham på samme måde og sagde: »Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse. Han er jo Israels konge, lad ham nu stige ned fra korset, så vil vi tro ham. Han har stolet på Gud, lad Gud nu udfri ham, hvis han vil vide af ham. Han har jo sagt: Jeg er Guds søn.« Også røverne, der var korsfæstet sammen med ham, hånede ham på samme måde. Men fra den sjette time faldt der mørke over hele jorden indtil den niende time. Og ved den niende time råbte Jesus med høj røst: »Elí, Elí! lemá sabaktáni?« - det betyder: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Nogle af dem, som stod der og hørte det, sagde: »Han kalder på Elias.« Straks løb en af dem hen og tog en svamp og fyldte den med eddike, satte den på en stang og gav ham noget at drikke. Men de andre sagde: »Lad os se, om Elias kommer og frelser ham.« Men Jesus råbte atter med høj røst og opgav ånden. Og se, forhænget i templet flængedes i to dele, fra øverst til nederst. Og jorden skælvede, og klipperne revnede, og gravene sprang op, og mange af de hensovede helliges legemer stod op, og de gik ud af deres grave og kom efter hans opstandelse ind i den hellige by og viste sig for mange. Men da officeren og hans folk, der holdt vagt over Jesus, så jordskælvet og det andet, der skete, blev de rædselsslagne og sagde: »Sandelig, han var Guds søn.« Der var også mange kvinder, der så til på afstand, de havde fulgt Jesus fra Galilæa og sørget for ham. Blandt dem var Maria Magdalene, Maria, Jakobs og Josefs mor, og Zebedæussønnernes mor. Matthæusevangeliet 27,31-56.
