Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst

Torsdag 13 mars 2025, kl. 18.30-20.



Föredrag

Fødselsdagsudgave: Blixens Bogsamling x H.C. Andersen -- Jesper Wung-Sung og Klaus Rothstein

Karen Blixen er først og fremmest kendt som forfatter. Der bliver sjældent talt om, at hun livet igennem var en passioneret læser, som byggede sine fortællinger på det, som hun havde læst.

Hendes smukke og omfattende bogsamling med litteratur på næsten alverdens sprog kan opleves i et nyindrettet rum som en del af museets faste udstilling.
Blixens Bogsamling er en række samtaler med forfattere, der sætter fokus på nogle af de forfatterskaber, som stod i reolerne på Rungstedlund. Hvad betød værkerne for Karen Blixen? Hvordan læser vi dem i dag?Hvordan bruger forfattere andre forfatteres bøger?
Vært for samtalerne i denne serie er Klaus Rothstein.
Denne aften får Rungstedlund besøg af Jesper Wung-Sung (født 1971), der som Blixen er optaget og præget af H.C. Andersen. I 2024 udsendte han romanen Hans Christian, som følger H.C. Andersen fra fødslen i 1805 til han rejser til København som 14-årig for at finde lykken. Jesper Wung-Sung er forfatter til en lang række bøger for børn, unge og voksne. Han modtog i 2017 De Gyldne Laurbær for romanen En anden gren.
Samtalen hylder to fødselarer: I 2025 fylder H.C. Andersen 220 år, Blixen fylder 140. Til sammen fylder Danmarks to største historiefortællere 360 år!

Entré: 80 kr

Köp/beställa biljetter