STÆDET

Møllevænget 11, Bøvlingbjerg

Torsdag 27 mars 2025, kl. 19-22.



Show/stand up

Comedy klub aften på STÆDET med Carsten Bang, Daniel Lill og Niels Nørkjær

Stædet slår igen dørene op for endnu en Comedyaften med rutinerede komikkere, i samarbejde med Comedykanalen.

På én og samme aften kan du opleve:

Carsten Bang:

Carsten Bang har på sin helt egen og suverænt driftssikre måde været en del af den danske stand-up scene siden 1991. Han er tilbagelænet og rar - men ikke bange for at sige sin mening direkte og uden omsvøb. Han kender sit publikum og forstår at levere små genialiteter og morsomme betragtninger - med sans for detaljen og det overraskende.

Den midtjyske komiker blev født på et alderdomshjem i Jebjerg, og måske er det derfor, han er så godt et eksempel på, at man ikke behøver at råbe højt og fare af sted med 120 km/t. for at være sjov. Carsten har altid et glimt i øjet og så meget soliditet og talent, at han tør tage al den tid, der passer ham - og publikum er med ham hele vejen.

Daniel Lill:

Daniel Lill er en rutineret og utroligt tilstedeværende jysk komiker. Han har gennem sine stand-up år, markeret sig godt og grundigt i den danske stand-up branche. I 2011 vandt han Danish Open i Stand-up til stående applaus.

Han har en virkelig bred appel og kommer ud til sit publikum i alle aldersgrupper. Dette formår Daniel Lill via en formidabel publikumskontakt, tilstedeværelse i rummet, en herlig mimik, en løssluppet og fjollet tilgang til sit stand-up show, dog uden at gå på kompromis med sit materiale.

Med en baggrund som musiker og skuespiller, medvirkende i blandt andet Niels Malmros' anmelderroste "At Kende Sandheden", professionelt børneteater og meget andet, var Daniel Lill allerede ved sin stand-up debut hjemme på scenen. Herfra har det taget fart, med optrædener med blandt andre: Mick Øgendahl, Jakob Tingleff, Thomas Hartmann, Torben Chris, Frank Hvam, Simon Talbot, Casper Christensen og mange mange flere.

Daniel har blandt andet været aktuel med "Livslimbo" (2015) "glad i låget" (2018)

Niels Nørkjær:

Niels er fra Vestjylland og er den første fra sin familie til at flytte væk fra Vestjylland, hele vejen til Aarhus, hvor han optræder flere gange om ugen. Heldigvis er det lykkedes ham at bevare sin jyske lune i sin optræden, hvor han snakker om alt fra sin opvækst, sit parforhold eller andre ting som Niels kan have svært ved at blive klog på. Niels har allerede opnået en 2. Plads ved DM I Stand Up 2019 og et 'æsel' spot ved Zulu Comedy Galla 2020!

Derudover kender du måske Niels fra han populære sketches på Instagram, hvor han bl.a. giver referater i baren på et værtshus, over film som alle kender, men på hamrende vestjysk.

Dørerne og baren åbner kl. 18.00

Kontakt: info@staedet.dk / 27324187.

Entré: 225 kr

Köp/beställa biljetter