Først kommer stilheden, så lyden af fingerspidser, der rammer tangenterne, til sidst de første af de altomsluttende toner. Sådan vil det blive, når Gustav Piekut denne søndag indvier Kildevældskirkens nye flygel.
Gustav Piekut, født i 1995 i Aalborg, er en af landets mest talentfulde pianister, der med rette har fået udlandets opmærksomhed. For eksempel har det ansete BBC Music Magazine skrevet, at han »rammer plet mellem teknisk præcision og henkastet brillans«, mens onlinesitet Pizzicato har udråbt ham til »en sand musikalsk poet, en ægte lydkunstner«. Allerede som seks-årig opdagede Gustav Piekut klaverets velsignelser og blev straks indfanget af den klassiske musik. Det blev hans skæbne, levevej og livsfortælling med uddannelser på både Berlins Universität der Künste og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. I kølvandet kom så de mange priser som DR P2s Talentpris og Léonie Sonnings Talentpris samt et karrierestipendium fra Augustinus Fonden. Chopin og Schubert Ved koncerten i Kildevældskirken står der Frédéric Chopin og Franz Schubert på programmet. Først Nocturne i Cis-mol og Fantasi i f-mol af Chopin, dernæst Klaversonate i B-dur af Schubert. Begge komponister er nogle af de bedste ambassadører for den romantiske periode, der dominerede op gennem 1800-tallet. »Jeg er fascineret af romantikken, fordi der begynder det emotionelle og den personlige fortolkning af musikken at stå i centrum. Det kan jeg godt lide, for det er her, at jeg kan udtrykke mere af mig mig selv,« siger Gustav Piekut til Det sker og fremhæver Chopin: »Chopin er en hver pianists bedste ven og største fjende. Han skrev virtuost, udfodrendde og godt. Han var en fantastisk pianist, der gav plads til de improvisatoriske elementer. Og så har han musik generelt en skønhed og en genkendelighed. Hører du bare fire toner, ved du, at det er Chopin.« For Gustav Piekut har Schubert en tilsvarende betydning og særligt klvaersonaten i B-dur. »Den har jeg lyttet til nærmest hele mit liv, og jeg har da også spillet den en del gange. I sin musik giver Schubert os en fornemmelse af uendelighed og transcendens. Det er virkelig åndeligt musik, og når jeg har spillet en af hans sonater, føler jeg mig helt mærkelig, fordi de er så intense, og de mange gentagelser, tilføjer en meditativ form,« siger Gustav Piekut. Glæder sig til flyglet Han ser frem til at indvie Kildevældskirkens nye flygel, det japanske Shigeru Kawai SK-7. »Det er altid dejligt og noget ganske særligt at få lov til at indvie et flygel. Stort set alle andre musikere rejser rundt med deres egne instrumenter, som de jo kender ud og ind. Som pianist er du overladt til skæbnen, og når jeg skal give koncert et sted, er det ikke altid sikkert, jeg ved, hvilket flygel jeg bliver præsenteret for. Så dér kan jeg kun krydse fingre. Og jeg har spillet på flygler, der var smadrede eller manglede nogle strenge. Så må man spille så godt, som man nu kan,« siger Gustav Piekut og fortsætter: »I Kildevældskirken får jeg ikke det problem. Det er et godt flygel, kirken har købt, så her handler det om, at jeg skal blive dus med flyglets personlighed. Ikke to flygler er ens, og derfor vil jeg prøve det nogle timer før koncerten, så jeg rigtigt kan spille det til. Det er en sjov proces.« Tekst Bo Nygaard Larsen.
Gustav Piekut, født i 1995 i Aalborg, er en af landets mest talentfulde pianister, der med rette har fået udlandets opmærksomhed. For eksempel har det ansete BBC Music Magazine skrevet, at han »rammer plet mellem teknisk præcision og henkastet brillans«, mens onlinesitet Pizzicato har udråbt ham til »en sand musikalsk poet, en ægte lydkunstner«. Allerede som seks-årig opdagede Gustav Piekut klaverets velsignelser og blev straks indfanget af den klassiske musik. Det blev hans skæbne, levevej og livsfortælling med uddannelser på både Berlins Universität der Künste og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. I kølvandet kom så de mange priser som DR P2s Talentpris og Léonie Sonnings Talentpris samt et karrierestipendium fra Augustinus Fonden. Chopin og Schubert Ved koncerten i Kildevældskirken står der Frédéric Chopin og Franz Schubert på programmet. Først Nocturne i Cis-mol og Fantasi i f-mol af Chopin, dernæst Klaversonate i B-dur af Schubert. Begge komponister er nogle af de bedste ambassadører for den romantiske periode, der dominerede op gennem 1800-tallet. »Jeg er fascineret af romantikken, fordi der begynder det emotionelle og den personlige fortolkning af musikken at stå i centrum. Det kan jeg godt lide, for det er her, at jeg kan udtrykke mere af mig mig selv,« siger Gustav Piekut til Det sker og fremhæver Chopin: »Chopin er en hver pianists bedste ven og største fjende. Han skrev virtuost, udfodrendde og godt. Han var en fantastisk pianist, der gav plads til de improvisatoriske elementer. Og så har han musik generelt en skønhed og en genkendelighed. Hører du bare fire toner, ved du, at det er Chopin.« For Gustav Piekut har Schubert en tilsvarende betydning og særligt klvaersonaten i B-dur. »Den har jeg lyttet til nærmest hele mit liv, og jeg har da også spillet den en del gange. I sin musik giver Schubert os en fornemmelse af uendelighed og transcendens. Det er virkelig åndeligt musik, og når jeg har spillet en af hans sonater, føler jeg mig helt mærkelig, fordi de er så intense, og de mange gentagelser, tilføjer en meditativ form,« siger Gustav Piekut. Glæder sig til flyglet Han ser frem til at indvie Kildevældskirkens nye flygel, det japanske Shigeru Kawai SK-7. »Det er altid dejligt og noget ganske særligt at få lov til at indvie et flygel. Stort set alle andre musikere rejser rundt med deres egne instrumenter, som de jo kender ud og ind. Som pianist er du overladt til skæbnen, og når jeg skal give koncert et sted, er det ikke altid sikkert, jeg ved, hvilket flygel jeg bliver præsenteret for. Så dér kan jeg kun krydse fingre. Og jeg har spillet på flygler, der var smadrede eller manglede nogle strenge. Så må man spille så godt, som man nu kan,« siger Gustav Piekut og fortsætter: »I Kildevældskirken får jeg ikke det problem. Det er et godt flygel, kirken har købt, så her handler det om, at jeg skal blive dus med flyglets personlighed. Ikke to flygler er ens, og derfor vil jeg prøve det nogle timer før koncerten, så jeg rigtigt kan spille det til. Det er en sjov proces.« Tekst Bo Nygaard Larsen.
