NygadeHuset - Kulturhus

Nygade 23A, Aabenraa

Wednesday 16 October 2024, 10 am.



For children

Ferieaktiviteter | Terrariet

Kom og oplev når det kribler og kravler på NygadeHuset i efterårsferien!

Familiehygge | Terrariet

Kan en skildpadde gå ud af sit skjold? Hvilke sanser har en slange? Er krokodiller levende dinosaurer? Har øgler koldt blod? Disse og mange andre spændende spørgsmål finder vi sammen svarene på, når Terrariet besøger os, og medbringer deres seje krybdyr!

Terrariet vil gøre os klogere på en fascinerende og lidt overset dyregruppe - krybdyrene. Vi vil lære om krybdyrenes biologi og naturhistorie. Formidleren medbringer også særlig udvalgte beboere fra Terrariet, som repræsenterer og illustrerer de specielle tilpasninger, der har gjort disse dyr så forskellige og succesfulde i naturen.

Efter fremvisningen får du mulighed for at røre ved knogler, skjold og skind - en oplevelse, der bringer naturen helt tæt på.

Fra kl. 10:00 til 14:00 holder vi det kreative værksted åbent, hvor du kan lave sjove og spændende krybdyr i forskellige materialer. Det bliver en dag, hvor det virkelig kommer til at krible og kravle omkring os.

For de 3-9 årige og deres voksne.

Entrance fee: Voksne 30 DKK, Børn 30 DKK

Buy/order ticket