Storms Pakhus

Lerchesgade 4, Odense C

Sunday 6 October 2024, 7.00 pm.



Show/Stand up

Storms Comedy Club med Eva Jin!

Comedy night med EVA JIN, Pelle Lundberg, Niels Nielsen & Zakarias Girsel.

Vær opmærksom på, at der er overhængende fare for at dø af grin - så er i advaret. Ved køb af billet accepteres dette. Der er yderst begrænsede billetter. Hal 3 skærmes af til formålet og omdannes til en decideret latterfabrik. DU fremviser billet ved indgangen til hal 3, hvor der er adgang fra kl. 18.00. Masser af tid til mad og drikke inden show.

Der åbnes op til "Drivhuset" i hal 3 præcis et kvarter før showstart.

Showstart er kl. 19:00.

Det er en aften i bedste klub-stil med blandede stole og bænkepladser. Enkelte pladser kan muligvis give et lidt begrænset udsyn, men altså intet voldsomt eller hæmmende for oplevelsen.

EVA JIN
Du kender hende fra Stormester, "Undskyld vi roder" og utallige Film, tv-serier og podcasts
Eva Jin er noget helt specielt,
og derfor vil du heller ikke kunne sammenligne hende med nogen anden på den danske stand-up scene. Med udgangspunkt i skæve universer, fantasi og anderledes observationer inviterer Eva publikum ind i hendes hjerne, som kører i et helt andet drive, end hvad du har set før.
Evas akavede og introverte person skinner tydeligt igennem i hendes fortællinger. Du kan ikke andet end at elske hende!

PELLE LUNDBERG

Pelle Lundberg er trods sin tilbagelænede stil en fremadstormende komiker på den danske stand-up scene. Det kulminerede i 2018, da han modtog branchens anerkendelse og vandt Talentprisen ved Zulu Comedy Galla. Derudover er han altid fast opvarmer, på Mark Le Fevres turneer. På en afslappet og rolig måde sætter Pelle små hverdagssituationer og trivialiteter på spidsen, når han joker om alt fra børnenavne til Hammerslag og Disneysange.

NIELS NIELSEN
Via sin friske og energiske stil krydret med en unik mimik formår Niels Nielsen altid at skabe godt humør, god stemning og en masse dejlige grin hos sit publikum. For emnerne i Niels Nielsens stand up stammer ofte fra små ting fra vores allesammens hverdag, hvilket gør hans underholdning meget relaterbar og garanterer en god og sjov oplevelse for alle såvel unge som gamle.

Af samme grund har Niels Nielsen også været en fast bestanddel af den danske comedy-scene de seneste par år, som et af branchens nye talenter, hvilket fik en foreløbig kulmination med 3. pladsen ved DM I STAND UP '21. Han nåede i 2019 også til semifinalen i samme konkurrence, så at han er sjov, det kan der ikke være tvivl om!

Zakarias Girsel
Zakarias er aftenens talent og er en ny og spændende karakter på den danske stand up scene. Han tænker ud af boksen og medbringer gerne rekvisitter og andet, som gør hans stand up helt unikt. Han er utrolig charmerende, lunefuld, fuld af selvironi og ikke mindst virkelig sjov.

Entrance fee: 149 DKK

Read more on the website