Arkiv: Overstået event
Middelfart Roklub

Kongebrovej 66, Middelfart

Wednesday 9 October 2024, 5 pm.

Organizer: OK Melfar



Running/jogging

Orienteringsløb i Middelfart på kort fra 1969

Træningen onsdag d. 9. oktober er i Kongebroskoven. Alle er velkomne. Voksne bliver udfordret med et kort fra 1969. Børn, unge og familier løber på almindelige kort, men kan vælge det gamle kort.

Esben lægger baner og lokker med dette:
Start fra klubhuset. Banerne er klar fra kl. 1700. Medbring evt. pandelampe, da det efterhånden bliver lidt mørkt om aftenen.
Hvad tilbydes der så: Jow... Du får mulighed for at løbe orientering som i 1969. Eller - kortet er fra 1969. Tætheder og unødige detaljer brugte man ikke den gang. Det kan også være at skrænterne er skredet ned, og nogen er kommet til at rejse et hegn eller 2. Men men men - du vil sikkert blive positivt overrasket over, at kendte stier også fandtes i 1969. Postindsamling kl. 1900.
Ses vi? Det tror jeg nok vi gør

Det er let at blive grebet af orientering. Det er bevægelse i naturen. Mange børn og voksne oplever det som skattejagt, og det er i høj grad en familiesport, som man kan udfordre sig med sammen.
Nogle børn løber alene eller sammen med en ven. Andre løber hele familien sammen og "læser" i fællesskab kortet i jagten på posterne.

I er velkomne til at være med et par gange og prøve vores sport, inden I beslutter jer for medlemskab. I skal bare møde op. Så er der hjælp at få.

Træningen for børn, unge og familier varer fra kl. 17.30 til kl. 19:00 og starter med fælles leg og opvarmning.

Mødested:
Klubhuset, Kongebrovej 66, 5500 Middelfart.
Når I ankommer, skal I gå hen og blive krydset af hos en af trænerne. Det skal I også, når I går hjem, så vi har styr på, at alle er kommet hjem fra skoven eller byen.

Hvad skal du medbringe:
Løbesko. Lange løbebukser. Eventuelt kompas, men du kan også låne. En drikkedunk og måske lidt spiseligt.

Pris:
Medlemmer af OK Melfar eller FROS Fredericia: Gratis.
Nysgerrige der vil prøve orienteringsløb: Prøv gratis et par træninger, inden du beslutter, om du vil være medlem.
Medlemmer af andre orienteringsklubber: 20 kr. der indbetales på MobilePay 21 45 03 82 - Inger.

Se træningsplan august - oktober:

https://docs.google.com/document/d/1qQXUEPXJyPbhybxs_UbkijpksTZfzMZ5/edit#heading=h.gjdgxs

Se vores hjemmeside: https://ok-melfar.dk/V2/index.php

Read more on the website