Folkehjem Aabenraa

Haderslevvej 7, Aabenraa

Tuesday 25 March 2025, 6 pm - 9 pm.

Organizer: Kræftens Bekæmpelse Aabenraa lokalforening



Lectures

Foredrag med Josina Wilhelmina Bergsøe

I forbindelse med vores generalforsamling har vi inviteret Josina Wilhelmina Bergsøe til at fortælle om senfølger. Billetprisen er inkl. et stjermeskud og kaffe og kage. Programmet for aftenen er: 18.00 Middag.

19.00 Generalforsamling (medlemmer af stemmeret)
19.30 Foredrag ved Josina Wilhelmina Bergsøe
21.00 Tak for i dag

Lidt om foredraget:
Josina Wilhelmina Bergsøe har selv mærket senfølger på egen krop efter sin brystkræftdiagnose i 2010. Hun deler ærligt, direkte og med et strejf af humor sin personlige historie og giver samtidig værdifulde råd fra førende eksperter inden for senfølger.

Hvad gør man, når kroppen føles som en flad cykel uden luft i dækkene, træthed vælter én af banen, og hukommelsen går i stå midt i en sætning? Når underlivet tørrer ud, og sex synes som en fjern planet? Det og meget mere besvarer Josina i sit tankevækkende foredrag, hvor hun inspirerer til, hvordan man kan finde en ny vej frem i livet efter kræftbehandling.

Siden 2011 har Josina holdt foredrag om senfølger og arbejdet målrettet på at bryde tabuer omkring kræft. Tidligere havde hun en succesfuld karriere i ledende roller inden for kommunikation og branding i nogle af Danmarks største virksomheder. Fra 2013 til 2019 var hun formand for fonden A Race Against Breast Cancer, og i 2015 grundlagde hun smykkebrandet JOSINA.
Josina er også kendt fra TV, bl.a. DR2's TEMA "Dem der overlevede kræften" samt flere programmer om kræft og tabuer.

Entrance fee: 85 DKK

Buy/order ticket