P-Plads

Rødlundvænget 37, Harlev J

Saturday 10 May 2025, 9.30 am - 2 pm.

Organizer: Danmarks Naturfredningsforening, Aarhus



Nature

Guidet vandretur ved Tåstruplandet

Tag med Danmarks Naturfredningsforening Aarhus og oplev den nyeste fredning i Aarhus og Skanderborg Kommune; Tåstruplandet - en naturperle med lidt af det hele.

Kom med, når vi går på opdagelse ad den ca. 9 km lange rute Tåstruplandet Rundt, gennem et bjergtagende landskab med en mosaik af naturtyper og en mangfoldighed af dyr og planter.

Vi begynder og ender vandringen i Harlev, på en rundtur gennem hele fredningen. Vi færdes ad spang gennem pilekrat i mosen, besøger fugletårnet ved Tåstrup sø, ser på stenbestrøninger i Stjær Stenskov og nyder udsigten over ådalen fra områdets højdepunkter. Undervejs berettes om den spændende natur- og kulturhistorie, samt om processen med at frede området for eftertiden. Vi satser også på tid til en velfortjent frokostpause. Endelig vil der være rig og uformel lejlighed til at drøfte aktuelle DN-forhold i øvrigt.

Tilmelding til turen foregår via en sms til tlf: 6160 3401 (til Sebastian Jonshøj) eller på e-mail: aarhus@dn.dk.

OBS: Ruten er forholdsvis lang (ca. 9 km) i kuperet terræn ad både grussti og ubefæstede trampestier, og er ikke for dårligt gående.

Mødested: Rødlundvænget 37, 8462 Harlev J, P-pladsen v. institutionen, SENEST kl. 09.30

Hvornår: 10/05, kl. 9.30 - 14.00

Medbring: Solidt og vandtæt fodtøj, påklædning efter vejret, kikkert, frokost, vand/kaffe/te

Arrangør: Danmarks Naturfredningsforening Aarhus

Turledere: Søren Højager og Sebastian Jonshøj fra DN Aarhus

Pris: Turen er gratis

Du kan finde begivenheden på DN Aarhus' hjemmeside og læse mere om tåstruplandet på dette link .

Foto: Sebastian Jonshøj, // Danmarks Naturfrednings forening Aarhus.

Read more on the website