Energicenter Voldparken

Kobbelvænget 65, Brønshøj

Tuesday 18 February 2025, 7 pm - 9 pm.



Lectures

Lys på mørket

På en klar aften i København kan du måske se et par hundrede stjerner. Men hvis du bevæger dig væk fra byens lys, kan tusindvis af stjerner træde frem, og i tilstrækkeligt mørke kan du endda skimte vores egen galakse med det blotte øje.

Lys i byen er nødvendigt for, at vi kan finde vej og føle os trygge. Men fremkomsten af LED-lys og manglende fokus på hensynsfuld belysning har desværre store konsekvenser for biodiversiteten.
Så hvordan kan vi skabe belysning i det offentlige rum, der både tager hensyn til nataktive dyr og samtidig skaber tryghed for mennesker?
Per Tybjerg Aldrich, redaktør af www.lysforurening.dk, vil på mødet belyse forskellige aspekter af lysforurening:
Energi: Lysforurening er en markant kilde til energispild.Trafik og sikkerhed: Dårligt designede belysningsanlæg kan forringe de trafiksikkerheds- og kriminalpræventive effekter, de ellers er skabt til at forbedre.Natur og sundhed: Manglen på mørke og kunstig belysning påvirker både flora, fauna og menneskers sundhed.Oplevelse af natten: Lysforurening forstyrrer oplevelsen af det naturlige nattemørke, stjernehimlen og vores by- og landskaber - samlet kaldet "natskaber".
Arrangementet er gratis, og alle er velkomne til at deltage.

Buy/order ticket