Kirkeskibet 2450

Topstykket 20, Copenhagen SV

Wednesday 20 November 2024, 9.30 am.



Baby/pregnancy

Babysalmesang på Kirkeskibet

I Sydhavn Sogn har vi i alt fem hold med Babysalmesang for babyer i alderen 0-12 mdr. Hver mandag er det i Frederiksholm kirke kl. 9:30 & kl. 10:30. Hver tirsdag kl. 10 på Kirkeskibet. Her er det på engelsk.

Hver onsdag kl. 9:30 & kl. 10:30 (den sidste onsdag undtaget) på Kirkeskibet 2450 (Topstykket 20 på Teglholmen). Skoleferier undtaget! Babysalmesang er en musikalsk oplevelse i kirken for nybagte familier, hvor alle kan være med. Med salmesang og enkle rekvisitter skaber vi sammen en musikalsk stund, hvor sanserne bringes i spil. Kirkens smukke rum danner ramme om en tryg og rolig oplevelse, hvor glæden og nærværet er i centrum. De små nyder samværet og musikken og plejer at sove dejligt bagefter. Babysalmesang er et rigtig godt sted at lære andre nybagte mødre og fædre at kende. Babysalmesang er gratis. Det er musikpædagogerne Pernille Tjørnemark Sandra Skov Fallesen og Christiane Toft, der på skift afvikler babysalmesang på dansk. Den engelske babysalmesang afvikles af Sara Maxted. Læs mere om Babysalmesang på engelsk her. Sandra og Pernille er uddannet musikpædagoger fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og har flere års erfaring med det musikpædagogiske arbejde. Christine er uddannet musikpædagog og har specialiseret sig i musik med de mindste. For hende handler babysalmesang om at være sammen med sit barn på en nærværende måde og bruge musikken som kommunikationsmiddel. Udover at være musikpædagog er hun professionel sanger og synger i Holmens Kantori og Musica Ficta.

Read more on the website