Ud af Koldinghus' lange skygger springer SKULLCLUB op og nikker endnu en anseelig skalle til alle rock-glade landkrabber fra nær og fjern!
SKULLCLUB leverer søens bedste mix af folk, sing-along rock 'n' roll, søsyg punkrock og hardcore, som altid med et glimt i øjet og nu tilsat et ordentligt skvæt af metal, der kan få selv det stiveste træben til at stampe i takt. Der garanteres en generøs overhaling når bandet skruer op og giver los. Festen er sikret og underholdningen hjemme - for der er masser af vederstyggeligheder at besynge og øresønderrivende omkvæd at skråle med på, når SKULLCLUB river den ene sømands-hymne ud af de forrevne skjorteærmer efter den anden. Med deres nye album 'Kaptajn Overdrive' og deres stærke bagkatalog sætter SKULLCLUB alle sejl og leverer en maritim rock n' roll fest af de helt vilde med både banjo, rock n' roll spade, en heftig gyngende rytmegruppe og ikke mindst den karismatiske forsanger Troels Bjorholm, der spyer sin lyriske eder og forbandelser ud til højre og venstre på særdeles arrig og engageret facon. I anledning af udgivelsen af 'Kaptajn Overdrive' tager SKULLCLUB albummet på sin jomfrurejse rundt på de danske øer, hvor SKULLCLUB deler gerne både ørefigner og kølhalinger ud i overflod. Support: Shred. Shred har eksisteret siden 2012, og har siden da skiftet lidt ud i besætningen. Den nuværende besætning gik i studiet 2023 og indspillede debutalbummet i Muzirkus Studiet i Nyborg. Albummet er produceret af bandet selv, med guitaristen Sebastian Philip Rafn Møller i spidsen, mixet af Frederik Uglebjerg og mastered af legendariske Jacob Hansen. Albummet hedder "What They Say", bliver udgivet 26-04-2024 og berører emner som identitetskriser, oprør, krig og fysisk kærlighed. Inspirationerne til Shreds sange kommer hovedsageligt fra 80'ernes rock og metal scene med bands som Guns N' Roses, D.A.D og Iron Maiden, men også fra mere nutidige elementer som Foo Fighters og Avenged Sevenfold. Teksterne er inspireret af de samme bands, men med et lille drys af Elliott Smith, hvis sangen skal være ekstra melankolsk. Det som bandet lægger mest vægt på er at sangene fungerer live og at der er god energi på scenen. Det er vores mål at publikum står tilbage efter koncerten med en god oplevelse og lysten til at komme til koncert igen. Koncerten afholdes med ståpladser.
Buy/order ticket

Entrance fee: 225 DKK + evt. gebyr