Arkiv: Overstået event
Værket

Sven Dalsgaards Plads 1, Randers C

Wednesday 9 October 2024, 7.30 pm.

Organizer: Randers Kammerorkester



Classical

2 X Brahms

Randers Kammerorkester og Det Jyske Musikkonservatorium spiller Brahms' Klaverkvartet nr. 1 i den originale udgave og derefter i et arrangement for stort orkester.

Oplev to parallelle verdener - den symfoniske og den kammermusikalske - når Randers Kammerorkester i samarbejde med det Jyske Musikkonservatorium først spiller Johannes Brahms' Klaverkvartet nr. 1 og derefter Arnold Schönbergs loyale symfoniske udgave af det samme værk.

Frygten for at skrive den store symfoni gjorde, at Brahms i mange år koncentrerede sig om kammermusikken, før han 43 år gammel i 1876 havde premiere på sin første symfoni. Schönberg forestiller sig i sit partitur, hvordan Brahms ville have komponeret Klaverkvartetten i 1856, hvis han allerede da havde modet til at give sig i kast med det store symfoniorkester. Koncerten tilbyder en ekstraordinær mulighed for at gå i dybden med et enkelt mesterværk og opleve alle hjørner og nuancer i to forskellige udgaver.

Den kinesiske Hao Deng sidder ved flygelet i Klaverkvartetten. Efter studier i Tianjin, København og Aarhus debuterede hun som solist i april 2023 fra Det Jyske Musikkonservatorium. David Riddell dirigerer.

PROGRAM:

Johannes Brahms:
Klaverkvartet nr. 1 i g-mol

Johannes Brahms:
Klaverkvartet nr. 1 i g-mol i Arnold Schönbergs symfoniske udgave.

Entrance fee: Løssalg: 160 DKK - Abonn: 125 DKK - u/25 år: 40 DKK