Grønnegade Kaserne, Smedjen

Grønnegade 10, Næstved

Friday 11 April 2025 to Friday 9 May 2025, 2 mødegange 1 pm - 3.30 pm.

Organizer: AFO Næstved & Susålandet



Lectures

Store danske instruktører - 2 Foredrag

Store danske instruktører. 2 nye foredrag om store danske instruktører sætter filmekspert Anne V. Gross fokus på 2 af vor tids største danske instruktører: Thomas Vinterberg og Anders Thomas Jensen.

Det bliver både til alvor og anekdoter om filmene og menneskene bag dem og naturligvis også en mængde eksempler fra filmene. Se og gense klip fra de 2 instruktørers film og find nye aspekter i filmene.

1. Vor tids store dramatiker: Thomas Vinterberg
Fredag den 11. april 2025
Thomas Vinterberg er en af de helt store instruktører og historiefortællere i dag. Som helt ung skabte han sammen med Lars von Trier Dogme95 - og det var hans film "Festen" med den legendariske grønne tale, der gjorde Dogme95 til en verdenssucces. Hans film er blevet overdænget med priser - og han har 2 gange været nomineret til De gyldne palmer i Cannes og vandt med den populære "Druk" (2020) Danmarks 4. Oscar. Han laver intelligente, naturalistiske dramaer om de store temaer i livet: fællesskaber, familier, kærlighed, skønhed, længsel og afsked - og afprøver gerne forskellige genrer. Hans sidste store værk er den skelsættende tv-serie "Familier som vores" (2024).

2. Moderne dansk folkekomedie: Anders Thomas Jensen
Fredag den 9. maj 2025
Anders Thomas Jensen er vor tids Erik Balling - skaberen af en ny intelligent dansk folkekomedie tradition - folkelig kunst. Med film som bl.a. "Blinkende lygter"(2000) og "Adams æbler" (2005) har han skabt mindeværdige komedier, hvor sort humor blandes med dybde, varme og en grundlæggende etik og tro på mennesket under en overflade af vold og politisk ukorrekthed. Han er en gudsbenådet replikkunstner - og når danskerne bliver spurgt om deres yndlingscitater fra danske film stammer ca halvdelen altid fra Anders Thomas Jensens pen. Som manuskriptforfatter har han bl.a. samarbejdet med Susanne Bier på Oscar-vinderen "Hævnen" (2010). Selv vandt han allerede i 1999 en Oscar for kortfilmen "Valgafen"

Underviser: Anne V. Gross
Hold: 25119957.

Read more on the website