Arkiv: Overstået event
Kolding Egnsteater

Fredericiagade 1, Kolding

Saturday 19 October 2024, 11 am.

Organizer: Jazz6000.dk



Jazz

She Trio

Mødte hinanden på forestillingen "Cabaret", og blev dengang udnævnt som Danmarks bedst swingende kvindeorkester. Sanne Graulunds stemme og klaverspil emmer af vellyd og nærhed.

Sammen med Eva Mallings pulserende bas og Benita Haastrups velsvingende trommer, er SHE TRIO en solid sammenspillet musikalsk enhed. Hver for sig har de gennem årene udfoldet sig i forskellige musikalske sammenhænge på plader, turnéer, film, musicals, cabaret og teater. Sammen har de skabt et unikt vokaljazzet univers af sanseligt samspil med masser af musikalsk overskud, humor og poesi med holdning.

Deres nyeste udspil "Tiny Spirits" der udkom december 2022 er en swingende opsang til verden! Flere af de nye sange handler om deres egen generations klimasvigt. Opsange om at vi ikke lytter efter og handler i tide. Sangtitler som 'Ignorance' og 'Earth is Calling' siger det meget direkte, men budskabet leveres med et musikalsk og menneskeligt overskud, der alligevel efterlader os med et lille håb - og en uafrystelig melodi på hjernen.

Line-up:

Sanne Graulund - vokal og klaver

Eva Malling - bas

Benita Haastrup - trommer

Youtube:

https://youtu.be/E0mO7Offvuc?si=cp2nkscX9nJhJGyN

MENU

Brunch tallerken med køkkenets favoritter.
Inkl kaffe og the

Pocheret æg royale
Spinat, hollandaise, røget laks

Bircher müsli med frisk frugt og mascarpone

Friskbagt croissant med lufttørret skinke & marmelade

Croque Maison
Dijon sennep, Comté og skinke

Brunch & Jazz

TRIO, Jazz6000 og Kolding Egnsteater er gået sammen om et nyt koncept, nemlig at give et friskt take på det ellers så velafprøvede koncept, frokostjazzen, som man typisk forbinder med traditionel New Orleans jazz, håndmadder og fadøl.

Vi har valgt at tage dette koncept op men at udfordre det og præsentere det på vores egen måde med en eksklusiv brunchplatte kombineret med moderne, kontemporær jazz fra den danske og internationale scene i Kolding Teaters dejlige foyer. Det er teatrets café, Fru Maja, der leverer maden, ud fra årstidens bedste råvarer.

Musikken bliver præsenteret i Kolding Egnsteaters foyer og er fra den mere moderne ende af jazzspektret, men med fokus på at være indbydende og inviterende i sin stil. Vi håndplukker de bedste musikere til jer, og med et særligt fokus på kønsdiversitet og vækstlaget indenfor jazzgenren.

TIDSPLAN FOR KONCERTERNE:
  • 11.00: Brunch

  • 12.00: Koncert

  • 13.00: Slut



Pris pr. koncert (inkl. brunch): Kr. 225,- (+gebyr 20,-)
  • 17. august: Baryl

  • 21. september: Marie Mørck

  • 19. oktober: She Trio

  • 16. november: Rahel Talts Quartet



Mad & Jazz er støttet af KODA Kultur, Kolding kommune og Statens Kunstfond.

Arrangeret af TRIO / Jazz6000 / Kolding Egnsteater.

Entrance fee: 225 DKK


Listen to the music on Spotify
Read more on the website