Arkiv: Overstået event
Øresundsakvariet, Københavns Universitet

Strandpromenaden 5, Helsingør

Saturday 22 June 2024 to Saturday 31 August 2024, 10:00 - 6.00 pm.



Nature, Children

Sommer på Øresundsakvariet

Oplevelser for hele familien. Tag med på krabbefangst og rejefangst eller vær med til at fodre fiskene i vores Vandlaboratorie. Besøg akvariets udstilling og lær en masse om Øresunds unikke dyreliv når vi hver time fodrer dyrene i udvalgte akvarier.

Fodring af fiskene i akvariet

Hver hele time kan du opleve fiskene bliver fodret i udvalgte akvarier. Her vil akvariets formidlingsguider fortæller sjove og spændende facts om dyrene fra Øresund. Den første fodring starter kl. 11 ved vores tre-trins rørebassin. Her kan du selv være med til at fodre krabber, fladfisk og andre spændende havdyr.

Krabbefiskeri på ydremolen
Tag med på krabbefangst når vi hver dag tager krabbefangere i hånden og går ud til en af havnens ydremoler og fanger strandkrabber.
Denne tur starter kl. 11.15 og tager ca. 45 min. Turen starter ved akvariets hovedindgang, hvor vi samlet går afsted mod ydremolerne. Efter turen går vi til Vandlaboratoriet og sætter krabberne ud. Denne aktivitet er inkluderet i entréprisen for akvariets gæster.

Rejefangst på Kronborgstranden
Hver kl. 13.15, kan du sammen med guider fra Øresundsakvariet komme med på rejehovsfiskeri i Kronborgbugten. Med rejehove i hånden går vi samlet til Kronborgstranden, hvor vi fisker efter rejer og kigger på dyrelivet på det lave vand.
Aktiviteten foregår med fødderne i vandet, medbring derfor badetøj, badesko, håndklæde eller andet nødvendigt. Turen tager ca. 45 min. og er inkluderet i entréprisen for akvariets gæster.

Guidede ture til Vandlaboratoriet
Hele sommeren kan du være med når vi undersøger Vandlaboratoriet og fodrer dyrene. Du kan deltage i guidede ture, hvor vores formidlere fortæller om Øresunds unikke dyreliv, fodre fiskene og hjælpe med at fange strandkrabber.
Aktiviteten foregår tre gange dagligt kl. 12.25, 14.25 og 16.25. Vi går samlet fra akvariets hovedindgang ned til Vandlaboratoriet, her vil der være mulighed for at låne udstyr til at fange krabber. Du kan også prøve en af vores vandkikkerter og se nærmere på det spændende dyreliv som gemmer sig under overfladen.
Akvariets gæster har førsteret til lån og brug af udstyr, men aktiviteten er for alle besøgende i Helsingør Nordhavn og kræver ikke entré billet.
Vandlaboratoriet har åbent hele døgnet, så medbring gerne selv udstyr til at fange krabber og besøg Vandlaboratoriet lige når det passer dig.

Havsafari på Øresund
Få en naturoplevelse for livet på Øresundsakvariet spændende havsafariture i vores store RIB-båd. Her kan du opleve Øresunds unikke dyreliv helt tæt på i deres naturlige omgivelser. Oplev blandt andet Danmarks mindste hval marsvinet, den spættede sæl og den atlantiske tun. Chancerne for at opleve den store ikoniske tun springe fri af bølgerne i Øresund er til stede fra august måned og frem.
Information om alle turene kan findes på vores hjemmeside. Her kan du også kan booke din billet til sommerens største naturoplevelse.

Akvariet ligger ca. 10 min. Gå gang fra Helsingør station.

Vi glæder os til at se en masse glade sommergæster.

For mere information om de forskellige aktiviteter, se Øresundsakvariets hjemmeside www.oresundsakvariet.ku.dk eller på vores sociale medier.

Entrance fee: 70-90 DKK