FO-Aarhus

Frederiksgade 78C, Aarhus C

Tuesday 22 October 2024, 7 pm - 9 pm.



Lectures

Foredrag: De 7 gode ideer - Fossil kapitalisme

Hvordan vi blev afhængige af fossile brændsler og ser en vej ud af afhængigheden igen?

Grøn omstilling * Det gode liv * Energi * Historien om fossile brændsler * Grøn industrialisering * Vor tids revolution * Fossil infrastruktur

Det er menneskets sult efter billig energi, der mere end noget andet har drevet os mod den planetariske afgrund, vi kalder klimakrisen. Og netop afhængigheden af energi er indbegrebet af udfordringen, vi står overfor. For hvordan kan vi leve gode liv, når det indebærer en total forandring af vores energimættede hverdag?

Vi søger svar i energiens filosofi og historie, når vi ser på, hvordan den fossile verden, vi bebor, kom i stand. Det er en dramatisk og næsten ufortalt fortælling om en række skæbnesvangre valg truffet i løbet af nogle få dage i juni 1825, der ledte til den enorme fossile infrastruktur, der i dag findes overalt omkring os, fra kaffemaskinen på køkkenbordet til olietankerne på havet. Det er samtidig historien om, hvordan de første 60 år af industrialiseringen blev drevet af grøn energi. Det giver håb om, at en anden virkelighed er mulig. Grøn utopi ser på mulighederne for en anden verden og tager temperaturen på den grønne omstilling, vor tids største revolution.

Hvorfor interessere sig for ideen?

Alle må i dag forholde sig til bæredygtighed. Men ofte bliver det ved snakken og de gode intentioner. Ideen om grøn utopi hjælper os med at forstå mekanismerne i den fossile økonomi og viser os at en anden og grønnere verden er mulig. Gå til grøn omstilling på en anderledes og mere hårdtslående måde med ideen om grøn utopi.

Hvad får jeg ud af foredraget?

Du får et nyt syn på en debat, der ofte kører som en plade, der er gået i hak. Du får et filosofisk og historisk rammeværk, der hjælper dig til at gøre en reel forskel i den grønne omstilling. Og så får du et nyt syn på energi og ideen om det gode liv.

Om underviseren

Jakob Holgersen Lovas er filosof og optaget af, hvordan ideer kan påvirke vores liv og handlinger. Han er uddannet i filosofi og kritisk teori fra Københavns Universitet og Ludwig Maximilian Universität München, og han har som lærer i filosofi undervist hundredvis af mennesker i vores kulturs bedste ideer og det potentiale, de har til at skabe forandringer. Han har holdt foredrag over hele landet og skrevet om mange forskellige emner. Hans fokus er altid at få filosofien væk fra den verdensfjerne abstraktion og ud i virkeligheden for at skabe værdi for mennesker. Her har filosofien et enormt overset potentiale.

Jakob Holgersen Lovas er et højskolemenneske, der tror på dannelse og værdien af at virke i samspil med andre. Derfor er han medstifter af Danmarks grønne højskole, Højskolen Grobund, der ligger på Djursland ved Ebeltoft, og holder kurser i tiny house-byggeri, permakulturlandbrug og filosofi om grøn omstilling.

Arrangeret i samarbejde mellem FO-Aarhus, Folkehusene i Aarhus og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune

Entrance fee: Almen: 150 DKK Pensionister/Studerende: 100 DKK

Buy/order ticket Read more on the website