Folkehuset Brabrand

Voldbækvej 92, Brabrand

Tuesday 8 October 2024, 7 pm - 9 pm.

Organizer: FO-Aarhus



Lectures

Foredrag: Gopler & bobler - Folkehuset Brabrand

Når goplerne dominerer, er det svært at få biodiversiteten i havet tilbage. Vi kommer vidt omkring - så barske emner og goplesnacks skylles ned med et glas bobl.

Opblomstringer af gopler bliver mere og mere hyppige - de steder, hvor havmiljøet og fiskene har det elendigt, trives goplerne, og når goplerne først dominerer, er det svært at få biodiversiteten i havet tilbage. Er der mulighed for både at få nye kulinariske oplevelser fra gopler og på samme tid give havmiljøet en tiltrængt hjælpende hånd? Og hvad er det egentlig, der afgør, om vi synes, noget er lækkert eller ulækkert?

Vi kommer vidt omkring - så barske emner og goplesnacks skylles ned med et glas bobler - og er vi heldige, oplever vi umami synergi mellem goplerne og boblerne.

Først skal vi se på, hvor smagen i mousserende vin kommer fra, og hvordan man kan sætte ord på den. Evnen til at beskrive smagen kan give os større smagsoplevelser og gøre det lettere for os at dele oplevelserne med hinanden.

Herefter skal vi snakke lidt om teorien bag Food Pairing - og teste det i praksis - med kombinationen af Gopler & Bobler.

Når vi tænker på mad, er det ofte frugt og grønt, en håndfuld forskellige firbenede dyr, et par fuglearter og lidt forskellige fisk. Men hvor går grænsen for, hvad der er mad? I nogle kulturer er vandmænd/gopler delikatesser. Vi skal se på, hvorfor gopler både er smukke, seje, farlige og problematiske.

Nogle gopler ældes baglæns/er udødelige, mens andre har tænder (den art findes her i Danmark), nogle er helt vildt giftige, andre er ubegribeligt smukke, nogle danser som ballerinaer eller laver en avanceret parringsdans - selvom de ingen hjerner har...

Om underviseren

Lisbeth Ankersen er kemiker (cand. scient. i Kemi-bioteknologi), sensoriker, supersmager og passioneret smagsnørd - og har arbejdet med at undersøge, formidle og optimere smag i over 25 år. Hun har undersøgt smag, duft og konsistens af tusindvis af fødevarer og samlet viden derfra. Formidling af smag og duft er foregået på tv (DR2 Temalørdage, Godmorgen Danmark, Aftenshowet, BBC etc.), radio (Vildt Naturligt, Croque Monsieur etc.), bøger, podcasts (bl.a. Vin for begyndere), artikler (i alt fra Samvirke til Vogue), foredrag og workshops.

Lisbeth har løst smagsopgaver for firmaer og organisationer som Arla, Ferrero (Italien), Novia (Finland), Lantmännen Unibake, Stauning Whisky, Danish Crown, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, AAK, Mejeriforeningen (DK), samt CNIEL (den Franske Mejeriforening) og Vagus (i samarbejde med ESA- det Europæiske rumagentur).

Arrangeret i samarbejde mellem FO-Aarhus, Folkehusene i Aarhus og Sundhed & Omsorg i Aarhus Kommune

Entrance fee: Almen: 150 DKK Pensionister/Studerende: 100 DKK

Buy/order ticket Read more on the website