AOF Gentofte

Rådhus Allé 11, Søborg

Tuesday 29 October 2024, 11 am - 1.15 pm.



Excursion

Eremitageslottet og Dyrehaven - jagt, historie og royale aner

Skal du med på en guidet tur gennem Jægersborg Dyrehave med særrundvisning på Eremitageslottet, hvor vi undervejs oplever et strejf af jagt, historie og royale aner?

På vej mod Eremitageslottet hører du om de røde porte, Jægersborg Dyrehaves afgrænsninger og de mange kronvildt. Vi oplever Hvidtjørnesletten, Magasindammen og får løftet sløret omkring de mange træer med kongelige navne som Christian 5.s Eg. Vi skal også høre om en skjult skat og de mange traditioner i den store Dyrehave, heriblandt Eremitageløbet og parforcejagterne. På bakketoppen mødes vi af Eremitageslottet fra 1700-tallet, der altid har været centrum for kongehusets jagter, og som i dag danner rammen om Hubertusjagten. Vi skal på opdagelse på det imponerende jagtslot fra kælder til kvist, hvor vi bl.a. hører om Christian 6. og det helt specielle "elevatorbord". Vi oplever den smukke flisebelagte trappeopgang, de mange rum med silketapeter, og ikke mindst den storslåede spisesal med marmor, bladguld og gipsrelieffer. Så der er noget at glæde sig til.
Arrangementet inkluderer guidet gåtur i det fri og særrundvisning med intern guide på Eremitageslottet, der ellers kun er åbent for offentligheden i begrænset omfang.

Mødested: Lågen til Dyrehaven ved Springforbi, Springforbivej, 2930 Klampenborg
Slutsted: Eremitageslottet, Dyrehaven, 2930 Klampenborg
OBS: Start og slutsted er forskelligt. Der er mange parkeringsmuligheder ved Springforbivej. Rundvisningen på Slottet er ikke egnet for kørestols-/rollatorbrugere pga. trapper

Underviser: Marianne Bentzen
Hold: 24221482.

Read more on the website