Botanisk Have

Gothersgade 126, Copenhagen K

Tuesday 24 April 2025 to Tuesday 29 April 2025, 16:30 - 6.00 pm.



Guided tour

Skulptur- og haverundvisning inkl. et glas vin

Mærk historiens vingesus på denne rundvisning, hvor vi sammen med klassisk arkæolog Frederik Engel Møller udforsker et udvalg af Botanisk Haves smukke skulpturer, doneret af brygger Carl Jacobsen.

På denne guidede tur dykker vi ned i skulpturernes særlige tilblivelse og dem, de forestiller. Vi undersøger også, hvordan antikkens kunst stadig præger det moderne bybillede, og dens indvirken på forståelsen af antikken. Derudover vil en af havens botaniske rundvisere fortælle om den romantiske have og dens historie siden anlæggelsen på det gamle voldterræn i 1874.

Undervejs serveres et glas vin under vinrankerne til ære for Dionysos, guden for vegetation, vin og ekstase, der i antikken blev fejret i marts/april ved festivalen Dionysia.

Billetten giver samtidig fri adgang til ét besøg på egen hånd i Palmehuset på dagen for rundvisningen inden for almindelig åbningstid.

PRAKTISK INFORMATION

Varighed: 1½ time.

Gæster: Der kan være op til 20 deltagere på en rundvisning. Rundvisningen henvender sig kun til voksne over 18 år.

Mødested: Indgang via hovedindgangen til Botanisk Have nær Nørreport Station (Gothersgade 126). Vi mødes foran Botanisk Haves butik. Billetten fremvises ved fremmøde, og rundvisningen starter til tiden.

FLERE OPLEVELSER

Se alle rundvisninger i Botanisk Have

OM BOTANISK HAVE - ET LEVENDE MUSEUM

Botanisk Have er et grønt åndehul i hjertet af København, som inviterer til fordybelse i naturens verden. Haven blev anlagt i 1874 efter en haveplan fra Landskabsgartner H.A. Flindt og siden renoveret i 2012 af Landskabsarkitekt Jens Hendeliowitz, der bl.a. er kendt for istandsættelserne af slotshaverne ved Fredensborg og Frederiksborg samt Kongens Have i København.

Den gamle have er en del af Statens Naturhistoriske Museum og adskiller sig markant fra andre parker i storbyen ved at være et levende museum med forskning, formidling, undervisning og naturbevarelse som hovedopgaver.

Entrance fee: Fra 160 DKK

Read more on the website