AbZalon Event Factory

Absalonsgade 26, Aalborg

Friday 29 November 2024, 8 pm - 10 pm.

Organizer: AbZalon Kulturforening Aalborg



Music

A Minor Blues Band på Abzalon igen

A Minor Blues Band. Blues- og soulmusik publikum kan mærke.

A Minor Blues Bands musik er kraftigt inspireret af lyden fra 50'ernes og 60'ernes Amerika og Motown, og af en kærlighed til gammel soul- og bluesmusik som bandet giver en moderne lyd. I front synger skønne Maria Musial, der bakkes op af Per Magnussen på bas, Henrik Hansen på trommer, og på bluesguitar Martin Melbye.
I juni fyldte bandet AbZalon til sidste plads, og stemningen var intens. Denne aften har den erfarne musiker Søren Lundbye med på keyboard.
Musikken er inspireret af blues- og soul-klassikere som Muddy Waters, Elvis, Ray Charles, Aretha Franklin og Etta James, samt nutidige inspirationskilder som The Teskey Brothers, John Mayer, Gary Moore og Tracy Chapman. Bandet spiller på små spillesteder, værtshuse og større lokale arrangementer i Aalborg. De spiller med det ene formål at give publikum en fed musikalsk oplevelse, der rører ved hjerter og får fødder til at vippe i takt.
Maria Musial, vokal
Martin Melbye, guitar
Per Magnussen, bas og mundharpe
Henrik Hansen, trommer
Søren Lundby: Keys

https://emea01.safelinks.protection.outlook.com/?url=https%3A%2F%2Fwww.facebook.com%2Faminorbluesband%2F&data=05%7C02%7C%7C51e289ba6b444eed0a0b08dcd28e71b9%7C84df9e7fe9f640afb435aaaaaaaaaaaa%7C1%7C0%7C638616756564203488%7CUnknown%7CTWFpbGZsb3d8eyJWIjoiMC4wLjAwMDAiLCJQIjoiV2luMzIiLCJBTiI6Ik1haWwiLCJXVCI6Mn0%3D%7C0%7C%7C%7C&sdata=w%2BUpbthGB9zMNbz6duerIrdCS4cyo5mzCq%2FHeQwJMBI%3D&reserved=0

Om bandet
A Minor Blues Band slog de første akkorder an sammen i 2016, og den første sang det lille band spillede, var i tonearten a mol (engelsk: A minor). Siden dengang er repertoiret udvidet med svedig blues, lækre soulnumre, og følsomme ballader. Der er masser af guitarsoloer, lækre trommerytmer.
Forsangeren er en skøn kvinde. Hendes sangstemme har en varme og kraft der kan mærkes ind i hjertet, og ud i de små hår på armene. Bandet spiller fedt, nyder at være sammen på scenen, og de har en god kontakt til publikum. De spiller fast på små nordjyske spillesteder, private fester og udendørs sommer-arrangementer.
Publikum siger...
"Vi hørte dette tætte, fortræffelige lille bluesband en blæsende kold sommeraften. Når bandet slår ned i bluesmusikkens righoldige skatkammer, så glemmer man alt om kølig aften og drivende skyer.", (Jørgen Pynt)
"Fed eftermiddag på Stejlepladsen med et særdeles velspillende band med nerve og sjæl.", (Per Lyngby)
"Fantastisk dejlig koncert, de kommer helt ud over rampen, med et dejligt varieret program, der også giver plads til instrumenter.", (Jørgen Rasmussen)
"Igen fik I hårene til at rejse sig - på den fede måde. Tak for en fantastisk koncert", (Christina)
"En udsøgt, sødmefyldt, og lækker mavefornemmelse var hvad dette band gav.", (Mette Garp)
"Wow jeg fik tårer i øjnene. Fantastisk sangstemme, og super fedt band. Så fedt at opleve jer til Fjord Rock.", (Majbrith Leleur).

Entrance fee: 125 DKK

Buy/order ticket