01.11.2024 - 30.11.2024. Fernisering: 1. November kl. 16-18. Mental sundhed og trivsel er blevet nogle af de største emner i det politiske landskab de seneste år.

I mange europæiske lande kæmper et stigende antal borgere med at bevare deres mentale sundhed. Vi er ikke en undtagelse her i nord. Selvom Danmark og Finland år efter år bliver kronet som de "lykkeligste lande" af FNs lykkerapport, er deres borgeres mentale sundhed og velvære dårligere end EU-gennemsnittet, når det kommer til sygdomme som depression og angst. Det er et forvirrende paradoks.

I begge lande er sundhedssektorens velfærdsinstitutioner bagud i forhold til at imødekomme det voksende behov for behandling af deres borgeres mentale sundhed.

I Danmark tager det i gennemsnit 103 uger at få adgang til en psykiater.
I Finland er antallet af selvmord et stort problem.

For de fleste er disse spørgsmål ikke abstrakte, men foruroligende virkelige og nærværende. Det føles nogle gange, som om vi nærmer os et helt praktisk alle-mand-til-pumperne moment, mens vi spørger os selv, hvordan vi skal overvinde disse tendenser.

Som en reaktion herpå sigter flere og flere private og offentlige midler og politikker på at fremme forbedringen af borgernes mentale sundhed og velvære gennem kunst- og kulturaktiviteter, der skubber udviklingen af det nye område inden for kunst og sundhed over på både kunstnere og kulturelle aktører. skabe et nyt paradigmeskifte i forhold til, hvad kunst kan og bør være.

Inden for dette fremstød er det dog meget sjældent, at man finder spørgsmål, der naturligt bør følge med i denne opfordring til handling og udvikling, som formidler kompleksiteten af de opgaver, der er forbundet hermed. Som kunstnere og kunstinstitutioner undrer vi os:

Hvad skal der til, for at kunstnere kan bevæge sig ind i sundhedssektoren?
Hvilken slags træning og værktøjer kræves der?
Hvad betyder det for kunstnernes rolle gennem arbejde mellem discipliner?
Hvordan skal vores kunst- og kulturinstitutioner reagere på dette nye paradigme?
Hvordan skal sundhedsinstitutionerne reagere?
Hvordan kan de støtte kunstnere i deres bestræbelser?

Between Happiness and Despair er et pilotprojekt, der forsøger at besvare disse spørgsmål ved at undersøge, hvad der skal til for, at kunstnere bidrager til at håndtere de negative tendenser beskrevet ovenfor ved at arbejde med mentalt velvære gennem deres kunstpraksis.

Gennem ophold, foredrag, gruppediskussioner og ved at facilitere deltagende kunstarrangementer har de deltagende kunstnere forsøgt sig med at udvikle deres arbejde til noget, der kan gavne deres medborgeres velbefindende, samt hvordan de skal opfatte og forstå deres egen rolle i arbejdet mellem kunst og sundhed

Gennem skildringen af den proces, som kunstneren gennemgik i projektet, samt gennem kunstværker udviklet af borgere, søger udstillingen at engagere sit publikum i diskussionen om, hvordan og hvorfor kunst og sundhed hænger sammen, hvad kunstnerens ansvar bør være om nogen -i dette nye paradigme, samt hvordan kunst- og kulturinstitutioner skal bidrage til udviklingen af feltet sammen med kunstnere.

POETISK PERSONALESTUE

Som et særligt bidrag til udstillingen vil Inga Gerner Nielsens installation Poetisk Personalestue blive udstillet som ledsagerværk til Between Happiness and Despair .

Inga Gerner Nielsen fungerede som foredragsholder på Between Happiness and Despair , og hendes indflydelse kan findes i resultaterne af projektet og kan ses i de medvirkende kunstneres arbejde.

Installationen er baseret på hendes udgivelse In the Mirror of Care Work og fungerer som en potent refleksion og diskussion af, hvordan kunstnerens rolle påvirkes, når man beskæftiger sig med omsorgsarbejdets nuancer. Hendes arbejde tjener til at jorde og kontekstualisere nøglespørgsmålene mellem lykke og fortvivlelse.

Udstillingen er støttet af Erasmus+, Region Nordjylland og Spar Nord Fonden

Foto(s):
Kunsthal Nord.