Roskilde DampRadio

Vestergade 17 1 sal, Roskilde

Saturday 1 February 2025, 11.40 am.



Miscellaneous

Innovationspris til elever i Roskilde

I DampRadioens ugentlige og lokale nyhedsudsendelse: Aktuelt i Roskilde ser vi denne gang på, at roskildeelever vandt landsdækkende innovationskonkurrence for gymnasier ved Fonden for Entreprenørskab. Lyt: www.dampradioen.dk.

350 elever fra 12 institutioner deltog i Fonden for Entreprenørskabs Global Goals
De unges ideer handlede om alt fra kølepude til kørestolsbrugere til hjælp til børn med sprogforstyrrelser.

Vinderne af Global Goals Programme 2024 blev fire elever fra Roskilde Katedralskole, der løb med sejren og 10.000 kroner i Fonden for Entreprenørskabs landsdækkende innovationskonkurrence 'Global Goals Programme' for STX-elever fra hele landet.

Med udgangspunkt i FN's 17 verdensmål har mere end 1.300 elever i efteråret på et højt fagligt grundlag forholdt sig til verden og udviklet kloge løsninger på fælles samfundsmæssige udfordringer.
Deres projekter har været en del af undervisningen i forskellige fag, og dertil har de deltaget i den landsdækkende konkurrence Global Goals Programme, der bliver afviklet i et samarbejde mellem Fonden for Entreprenørskab og Røde Kors.

Vindergruppens idé var en speciel temperaturregulerende og ergonomisk kølepude til kørestolsbrugere.

Dén imponerede dommerne i så høj grad, at gruppen strøg forbi de nærmeste konkurrenter, da finalen blev afviklet.

Vinderne Therma Comfort kommer fra Roskilde Katedralskole, og de var mildest talt overraskede over deres sejr.

Samarbejdet mellem Fonden for Entreprenørskab og Dansk Røde Kors har kørt i flere år.
Til stor glæde for den humanitære hjælpeorganisations danske generalsekretær, der arbejder i en verden, som stadig har brug for innovative unge mennesker til at se muligheder i udfordringer.

Andenpladsen og 6.000 kroner gik til holdet 'Talestøtten' - også fra Roskilde Katedralskolen for deres idé, som er en hjemmeside, hvor børn med sprogforstyrrelsen DLD kan få hjælp og motivation til at lave taleøvelser og møde andre børn med DLD gennem tale-/legegrupper, ligesom forældre kan mødes og udveksle erfaringer.
Vi taler med direktøren fra Fonden for Entreprenørskab Christian Vintergaard.

Free admission