Arkiv: Overstået event
Radar

Godsbanen, Karen Wegeners Gade 6, Aarhus C

Friday 6 September 2024, 8 pm.



Jazz

Døssing

Kom med på en rejse med et af jazzens mest spændende navne.

Anmelderrost søskendeorkester indtager Radar

Søskendeorkestret Døssing blander nordisk moderne jazz med musikalske indflydelser fra lounge og dub, og tilføjer en ekstra dimension gennem poetiske og samlende fortællinger i deres værker.

Deres lyd er kendetegnet ved mødet mellem det akustiske og det elektroniske, som særligt kommer til udtryk gennem luftige blæseinstrumenter og legesyg percussion, der sættes sammen med bassede synthesizers, trillende keys og taktfaste trommemaskiner.

I 2022 udgav Døssing deres debutalbum All Inclusive , der var en fortællerguidet, auditiv rejse gennem et hotel-inspireret univers. Albummet blev Ugens Album på P8 JAZZ med flittig rotation siden, fik flotte anmeldelser fra blandt andre GAFFA og Information samt åbnede op for live-optrædener til store begivenheder som DMA JAZZ 2022, SPOT Festival, Vinterjazz og Copenhagen Jazz Festival.

I 2024 er døssing tilbage med mere musik. De er stærkere end nogensinde efter deres faste tilføjelse af Thit Helbo Møller på percussion og et nyt instrument i trompeten, spillet af Annestine Døssing.

I foråret 2024 udgiver jazzorkestret to singler efterfulgt af en opsamlende ep, der kommer til at udvide deres stemme, lyd og stemningsunivers. I forlængelse af ep-udgivelsen tager døssing på turné rundt i hele Danmark i løbet af september 2024, og det er i den forbindelse, at du kan opleve den unge jazzsucces på Radar.

Vi glæder os til at se dig <3.

Entrance fee: 165 DKK

Read more on the website