Arkiv: Overstået event
Remisen, Godsbanen

Skovgaardsgade 3, Aarhus C

Monday 4 November 2024, 7 pm - 9 pm.

Organizer: FOF Aarhus



Lectures

FOF Aarhus - En tour-de-force i biodiversitet - fra krise til handling

Vi hører mere og mere om biodiversitet, og om hvordan verdens natur er på vej en tur i skraldespanden.

Vi har stablet en masseuddøen på benene, og alt vores naturødelæggelse, forurening, overfiskeri og udledning af drivhusgasser kan ende med at give gevaldigt bagslag, idet det er svært at bo på en død planet.

Det er noget af det, Alexander Holm vil fortælle mere om, i denne tour-de-force i naturlandskabet. Du bliver klogere på biodiversitet som begreb, hvorfor det er så vigtigt og de alarmerende faktorer, der fører til naturkrisen. Vi snakker både om verdens økosystemer, og om den brændende platform herhjemme i Danmark, hvor naturen ikke ligefrem er til et 12-tal.

Men fortvivl ikke! Der er en masse problemer, men der er også en masse løsninger. I dette foredrag vender vi begge dele, så vi ikke går derfra med tårer i øjenkrogen, men snarere med blod på tanden og et stykke med håb i kroppen. Gennem en blanding af oplysning, inspiration og praktiske eksempler giver Alexander Holm os redskaber til at forstå og tackle biodiversitetskrisen.

Om Alexander Holm

Alexander Holm er aktiv debattør, konsulent og uddannet biolog med speciale i naturbeskyttelse. Han står bag Danmarks mest populære podcast om biodiversitet, klima og grøn omstilling, Den Dyriske Time , hvor ugens vigtigste historier fra den grønne frontlinje bliver vendt og drejet. I podcasten har han desuden landets førende eksperter på natur, klima og bæredygtighed på besøg.

Alexander Holm er forperson i Arternes Forening, der samler penge ind til at beskytte verdens biodiversitets-brændpunkter. Og med sin bror har han et snedkerfirma, der laver møbler af kasseret træ og donerer noget af overskuddet til opkøb af skov i Ecuador, Nicaragua og Papua Ny Guinea.

Han er eksperten som medier mere og mere vender sig mod, når de skal have. Han er vokset op på en lille bondegård, og han lever et simpelt liv, men kan godt lokkes i et jakkesæt, hvis situationen kræver det. Han formidler sit stof med humor og nærhed, og sætter sig ind i den respektive situation så deltagerne både provokeres, underholdes og bliver oplyste.

Entrance fee: 175 DKK

Buy/order ticket Read more on the website