Arkiv: Overstået event
Horsens Ny Teater

Teatertorvet 1, Horsens

Friday 6 September 2024, 7.30 pm.



Rock/Pop

Alberte Winding

Lyse nætter i en mørk tid. En koncert med Alberte Winding er en mulighed for at opleve nogle af de mange højdepunkter fra en lang og poetisk musikalsk rejse.

Sammen med sit velspillende band tager Alberte Winding publikum med på en rundtur i et repertoire, der strækker sig fra store hits som "Lyse Nætter" og "Tænder på et kys" over "Fredes sang" og frem til de smukke numre fra hendes seneste album, "Marthas Vineyard".

"Vi har prøvet at samle noget melodiøst og sangbart, gamle hits og numre, der kan søsætte en god anekdote. Det er sange skrevet ud fra perioder med små børn og med store, med ny kærlighed og alt det lys, der kommer gennem sprækkerne", fortæller Alberte, som de fleste danskere er på fornavn med.

Med sin nærværende stemme og sine hverdagspoetiske tekster har Alberte rørt både børn og voksne i mere end 35 år. Hun har gjort sig bemærket som både skuespiller og forfatter, men musikken har været hendes hovedfokus, siden hun udgav sit selvbetitlede debutalbum tilbage i 1985. Efterfølgende er det blevet til en lang række pladeudgivelser og et utal af optrædener i forskellige konstellationer.

Efter Albertes bogudgivelser, bestselleren "Kastevind" og efterfølgeren "Småt Brændbart", fortsætter historierne i musikken, live på scenen, med sange fra det omfattende repertoire. Aktuelt har hun udgivet en ny single "Pastel & Tyndt Papir", som er forløberen for et nyt album.

Alberte Winding, sang
Andreas Fuglebæk, guitar og kor
Martine Madsen, guitar og kor
Marie Louise von Bülow, bas og kor
Hans Hvidbjerg, trommer.

Entrance fee: 270 DKK

Read more on the website