Mørket trænger sig på. Dagene bliver kortere. November føles ofte kold, grå og trist.

I stedet for nyt liv og glæde, er det vores forgængelighed og dødelighed, vi kommer i kontakt med. Men, hvad nu, hvis der er mere at sige om os mennesker end følelsen af utilstrækkelighed og forkølelser? Hvordan ser håbet ud i novembers mørke? Hvordan kan vi opdage livets insisteren? Er det muligt at lade Evighedens Lys skinne på os i denne mørke tid? Har du lyst et pusterum mellem arbejde og aftensmad? Et sted til at ånde ud og hvile? Et sted, hvor du kan læne dig ind i fællesskabet med andre, og hvor du må slippe tankerne fri? Velkommen til en kort gudstjeneste, hvor vi i skumringstimen synger sammen, tænder lys, lytter til skøn musik og en kort refleksion. Du kan komme ligesom du er.