Bakkehuset

Rahbeks Allé 23, Frederiksberg C

Sunday 13 April 2025, 11:00 - 3.30 pm.



For children

Påske på Bakkehuset /

Glæd dig til en sjov påskedag, når vi traditionen tro fejrer Påske på Bakkehuset. Det bliver en dag fyldt med æggesjov for hele familien, kreative udfoldelser og ikke mindst dyr.

Glæd dig til en sjov påskedag, når vi traditionen tro fejrer Påske på Bakkehuset. Det bliver en dag fyldt med æggesjov for hele familien, kreative udfoldelser og ikke mindst dyr. Sebastian Klein har taget dyr med til sit påskeshow i gården, og han inviterer til hele to "æg-trilnings"-konkurrencer, som du kan vinde! Undervejs står tegnestuen All About A klar med fede materialer, så du kan kreere dit helt eget hønsehus til en påskekylling, og i haven omkring Bakkehuset har påskeharen været på spil, så du kan gå på æggejagt. Du kan dekorere dit personlige påskeæg i vores ægmalingsworkshop, og ægget kan du bagefter bruge i vores fede "æg-trilnings"-konkurrencer. I Orangeriet kan man købe kaffe og påske-lÆGGErier dagen igennem.

Sebastian Klein / Påskeshow og konkurrence kl. 13-15.30

Vi får besøg af alletiders børne-, dyre- og Bakkehusven Sebastian Klein, som har taget dyr med til sit helt særlige påskeshow. Sebastian Klein leder os også igennem dagens to "æg-trilnings"-konkurrencer og før hver konkurrence, kan du male dit æg med præcis de fart-striber eller prikker, der skal til, for at netop dit æg kommer længst! Ægmaling foregår i tidsrummet fra kl. 11-15 og de to "æg-trilnings"-konkurrencer sker kl. 13 og kl. 15. Sebastian Kleins påskeshow foregår kl. 14 og husk varmt tøj, da det hele foregår udendørs.

"Byg til høns" / Workshop ved All About A kl. 11-15

Høns har gennem alle tider været et af vores mest almindelige husdyr, og alle kan forholde sig til høns - de har personlighed, er sociale dyr og ikke mindst så lægger de æg, som er et af vores vigtigste påskesymboler. Kom og byg dit eget mini-hønsehus til dine påskekyllinger. Arkitekterne Charlotte og Julie fra tegnestuen All About A står klar med en masse sjove materialer - og du får naturligvis dit hønsehus med hjem. Workshoppen foregår indendørs i Bakkehuset på 1. sal.

Hele dagen fra kl. 11-17 kan I selvfølgelig besøge museets historiske stuer og Eventyrakademiet, hvor du kan lave dine helt egne eventyr og påskefortællinger.

Vi glæder os til at se jer til en æg-straordinær sjov dag på Bakkehuset.

Entré og deltagelse: 75 kr. for voksne, gratis for børn under 18 år (købes på dagen i museets billetsalg).

Entrance fee: Børn: Gratis / Voksne: 75 DKK