Kan du også høre det? Det pipper fra nye fugle på prædikestolen.
Kom med, når Stine giver taletiden videre under søndagens gudstjeneste kl. 11. Kapernaumsprædiken - også i old school-lingo kaldet "lægmandsprædiken" - er en prædiken på baggrund af søndagens bibeltekst, der holdes af en person, som ikke er uddannet præst. Samtalen om tro vil vi gerne dele med jer. Derfor giver vi nu mulighed for, at du kan få lov til at udlægge Bibelen, som du læser den. Tilbuddet er til dig, som har noget på hjerte, og som kan lide at formidle samt reflektere over biblens tekster og budskaber. I Kapernaumskirken ønsker vi, at alle føler sig set og hørt. Vi tror på vigtigheden i, at folk engagerer sig i medborgerskab, nærdemokrati og fællesskab i lokalområdet. Forhåbentlig kan formatet medvirke til, at tro ikke blot er noget, vi modtager, men også noget vi aktivt deler med hinanden. Har du lyst til selv at holde en prædiken? Skriv til Stine på srd@km.dk, hvis det lyder som noget, du vil høre mere om. Hvem pipper 9/2? Det gør Stephan Nørklit Roed, vores organist og korleder. Stephan skriver om dagens tekst (sidste søndag efter Helligtrekonger): Min prædiken kommer til at handle om længslen efter at opleve meningsfylde. Dagens tekster udspiller sig på toppen af et bjerg, og sætter således scenen for en udforskning af de højere luftlag i såvel konkret som i overført betydning. For der er noget på én gang fascinerende og frygtindgydende ved bjerge, som gør dem til et godt udgangspunkt for at tale om det betydningsfulde. Bjerge hæver sig højt over det omgivende landskab, og står som symbol for dét, der skiller sig ud. Dét, som er vigtigt. På toppen af bjerget kan vi åbne os for det storslåede og samtidig føle os udsatte og sårbare. Men hvis vi tillader os selv at blive overvældet og miste fodfæste for en stund, så kan vi måske få et glimt af dét, som er større end os selv. Mødet med dette "andet" kan forstås som en åbenbaring, en højdepunktsoplevelse af meningsfylde og dyb erkendelse. En følelse af at være gennemstrømmet af et skabende verdensalt, som man ikke kan begribe rationelt, men kun kan lade sig gribe af gennem troen.
Read more on the website
Kom med, når Stine giver taletiden videre under søndagens gudstjeneste kl. 11. Kapernaumsprædiken - også i old school-lingo kaldet "lægmandsprædiken" - er en prædiken på baggrund af søndagens bibeltekst, der holdes af en person, som ikke er uddannet præst. Samtalen om tro vil vi gerne dele med jer. Derfor giver vi nu mulighed for, at du kan få lov til at udlægge Bibelen, som du læser den. Tilbuddet er til dig, som har noget på hjerte, og som kan lide at formidle samt reflektere over biblens tekster og budskaber. I Kapernaumskirken ønsker vi, at alle føler sig set og hørt. Vi tror på vigtigheden i, at folk engagerer sig i medborgerskab, nærdemokrati og fællesskab i lokalområdet. Forhåbentlig kan formatet medvirke til, at tro ikke blot er noget, vi modtager, men også noget vi aktivt deler med hinanden. Har du lyst til selv at holde en prædiken? Skriv til Stine på srd@km.dk, hvis det lyder som noget, du vil høre mere om. Hvem pipper 9/2? Det gør Stephan Nørklit Roed, vores organist og korleder. Stephan skriver om dagens tekst (sidste søndag efter Helligtrekonger): Min prædiken kommer til at handle om længslen efter at opleve meningsfylde. Dagens tekster udspiller sig på toppen af et bjerg, og sætter således scenen for en udforskning af de højere luftlag i såvel konkret som i overført betydning. For der er noget på én gang fascinerende og frygtindgydende ved bjerge, som gør dem til et godt udgangspunkt for at tale om det betydningsfulde. Bjerge hæver sig højt over det omgivende landskab, og står som symbol for dét, der skiller sig ud. Dét, som er vigtigt. På toppen af bjerget kan vi åbne os for det storslåede og samtidig føle os udsatte og sårbare. Men hvis vi tillader os selv at blive overvældet og miste fodfæste for en stund, så kan vi måske få et glimt af dét, som er større end os selv. Mødet med dette "andet" kan forstås som en åbenbaring, en højdepunktsoplevelse af meningsfylde og dyb erkendelse. En følelse af at være gennemstrømmet af et skabende verdensalt, som man ikke kan begribe rationelt, men kun kan lade sig gribe af gennem troen.
