Nødager Sognehus

Sognevejen 10, Kolind

Sunday 9 March 2025, 10 am.



Miscellaneous

Indsamling til Folkekirkens Nødhjælp

Hjælp til dem, der virkelig har brug for det Søndag 9. marts 2025 er der indsamling til Folkekirkens Nødhjælp rundt om i hele landet. Overskriften for årets indsamling er: Vi samler. Sammen.

I Nødager Sogn har vi deltaget i indsamlingen hvert år fra 2013, og vi kommer også rundt med indsamlingsbøsserne i år. Det vil være muligt at donere penge både i kontanter og via MobilePay på nummer 35332 og skrive 10427 i kommentarfeltet, så går pengene nemlig ind i indsamlingen i Nødager Sogn. De indsamlede midler går i år til mennesker ramt af krig og klimakatastrofer i blandt andet Gaza, Ukraine og Zimbabwe. Krige, katastrofer, sult og undertrykkelse. Der er meget, der splitter os i denne verden. Men vi kan gøre noget for at samle. Sammen. Når du i fællesskab med andre bruger en søndag i marts på at samle ind, giver din tid og dine penge mening og håb for mennesker ramt af krig og katastrofer. For tid er aldrig kun tid, og penge aldrig kun penge. Tid og penge kan veksles til katastrofehjælp, til klimahjælp, til uddannelseshjælp, til fødevarehjælp, til iværksætterhjælp og til alt-det-du-kan-tænke-dig-til-hjælp. Hjælp, der skaber varig forandring i andre menneskers liv. Hvis du har tid og lyst og kan afse et par timer til at dække en rute i Nødager Sogn, så henvend dig til Marianne Ripka: ripka@live.dk eller Rita Mogensen: 8177rim@km.dk inden indsamlingsdagen. Jo flere indsamlere jo flere midler kan vi sende til Folkekirkens Nødhjælp. Så tøv ikke med at melde dig til. På selve indsamlingsdagen mødes vi i Sognehuset kl. 10.00 og der aftales rutefordeling og udleveres en pose med indsamlingsbøsse og materialer om indsamlingen. Der vil også være forplejning til turen rundt i sognet.