Menneskeheden er kaldet til at være præster for skaberværket.

Dette mente kirkefaderen Maximos Bekenderen (600-tallet), og med en sådan indsigt foregreb han den klima- og biodiversitetskrise, menneskeheden nu står midt i, hvor vi spørger os selv: Kan vores tro hjælpe os i mødet med en verden, der ikke kan holde til, at vi lever, som vi gør?Da Gud åbenbarede sig for Moses, åbenbarede Gud ikke blot sig selv, men også hvor nært han har forbundet sig med sit skaberværk. Ja, "tag dine sko af, for den jord, du står på, er hellig". Jorden er hellig.Derfor sagde den ortodokse økoteolog og poet Philip Sherrard, at "naturen skal ikke være råstof for vores begær, men råstof for sakramentet." Universet er ikke skabt for at kunne opfylde hver eneste af menneskets drømme og begær, men er til for, at vi kan møde Gud, ligesom Moses ved den brændende busk. I nadveren ser vi, at hele universet gennem gudstjenesten er forbundet med Gud. Hele verden ligger på alteret.Derfor er klimakrisen ikke noget, vi kristne kan lægge fra os. Som om det ikke har med vores tro at gøre. For krisen er netop en åndelige krise.Dette er nogle af de perspektiver, Simon Fuhrmann vil trække frem i samtalen om kirke og kllima.