Paletten Viborg

Tingvej 20, Viborg

Friday 11 April 2025, 7.30 pm.



Show/Stand up

Simon Talbot

Nyt comedyshow. det bli'r ekstra extra stort!

Komikeren Simon Talbot skal i foråret 2025 på sin sjette Danmarksturné, og det hele bliver ekstra! Ekstra Simon, ekstra sjovt - og ekstra stort. For ud over at komme rundt i hele landet, besøger han også nogle af de allerstørste scener og arenaer i Danmark.

Der bliver skruet op for alt, når Simon Talbot i foråret 2025 og de næste mange måneder tager på tour med sit nyeste show 'EKSTRA EXTRA'.

Et show, der tager pusten fra dig, som et velplaceret jiu-jitsukvælertag, med lige dele refleksioner over karrierens ekstravagante momenter til hverdagens brutale benspænd. Fra privatfly i USA til refluks i Solrød. Fra kimchi til kartoffelchips. Fra (endelig) at blive far i en tornado af dårlig sædkvalitet og fertilitetsbehandlinger, til at miste sin egen irske far i en sky af tobaksrøg og lunken Guinness. Stemningen i Simons 'ad libitum' bar er både sjov, hudløs ærlig, og der skænkes gavmildt ud - skal du have en EKSTRA med?

I følge den populære komiker selv, bliver 'EKSTRA EXTRA' det største, sjoveste og mest ambitiøse show nogensinde. "Det bliver grandiost, spektakulært, sensationelt, pompøst og jah... EKSTRA" siger Simon med sin sædvanlige energi, "... ekstra sjovt! "

Turnéen kommer rundt i hele landet i løbet af foråret 2025 og slutter af med shows i syv af Danmarks største arenaer.

Simon har sat sig for at skabe et show, hvor alt fra de små venues på Danmarksturnéen op til de gigantiske arenaer får ALT, hvad den kan trække på effekter og ambitionsniveau.

'Showet skal være så Extra, at vi presser hvert spillested til præcist, hvad det kan trække. Vi snakker musik, pyro, laser, røg og stunts...Derfor har jeg allieret mig med de bedste i branchen til at føre den ambition ud i livet. De har nemlig opnået nok, til at de kan risikere at skulle gå på pension, når vi er kommet til at sætte ild til Royal Arena' siger Simon.

EKSTRA EXTRA HOT TICKET

Siddeplads blandt salens mest populære pladser
Et EKSTRA EXTRA VIP-laminat med keyhanger
En flaske CRACK EKSTRA EXTRA TOUR EDITION (700 ml.)*

Bemærk: Du skal være 18 år for at købe denne pakke.

*Det inkluderede VIP laminat samt flaske CRACK EKSTRA EXTRA TOUR EDITION vil blive udleveret på show dagen.

Når du køber denne pakke, accepterer du, at vi må kontakte dig vedr. yderligere pakkedetaljer og information forud for showet.

CRACK er Simon Talbots egen medaljevindende moonshine spiritus!

Den er lyn-lagret på majs, hvede og amerikansk eg, med 32% alkohol og en sød, blød og lækker salt-karamel smag.

"Crack" er irsk, og betyder en festlig udgave af "hygge". En festlig irer er netop hvad det smager som. Umiddelbart sød ... men som pludeligt slår igen.

Kontakt support@livenation.dk hvis du har spørgsmål til VIP-pakken.

Dørene åbnes kl 20.00

Bemærk: obligatorisk garderobe for jakker og frakker samt for tasker og rygsække

Kom i god tid og undgå lang kø kort før showstart.

Entrance fee: 330-778 DKK

Buy/order ticket