Papirlageret

Kalkværksvej 11A-B, Aarhus C

Monday 18 November 2024, 8 pm - 10 pm.



Jazz

Mærk Musikken

Toneart's 25 års jubilæum. "Mærk musikken - lugter jazz af afsvedet gedehår?". En nyudviklet koncertoplevelse, hvor dufte, smag og lyde arbejder sammen.

Det vil blive en sansekoncert, som inviterer publikum ind til en helt særlig koncertoplevelse, hvor smags- og duftsanser inddrages. Det gælder både ift. kompositorisk inspiration samt ift. Publikumsoplevelsen, f.eks. ved en suite hvor smagen af den stærke gorgonzola afløses af den søde honning eller en celloduet, der følges af den klamme lugt af hjortetakssalt.
Hver komposition i denne koncert tager udgangspunkt i smage, dufte og taktile sansninger. Ved selve koncertindgangen får publikum en tallerken og glas med disse udvalgte smage/dufte som 'pindemadder' og drikke. Disse skal så indtages i en særlig rækkefølge, som følger de respektive kompositioner. Dermed formidler vi eksperimentel jazz på en udpræget kropslig måde.
Musikken spilles af en atypisk og spændende konstellation bestående af eksperimenterende østjyske musikere med baggrunde i jazz og klassisk musik.
Komponister: Camilla Dayyani, Rene Mogensen, Olga Witte, Lubos Soukup, Christian Aagaard Trier, Steen Hansen, Radek Wosko og Gorm Askjær
Line-up: Mette Marie Jensen Ørnstrup (vokal og perkussion), Camilla Dayyani (vokal og rammetromme), Johanne Andersson (cello og vokal), Malthe Volfing Højager (cello), Jens Christian "Chappe" Jensen (saxofoner, klarinetter og fløjter), Gorm Askjær (guitar), Olga Witte (klaver og synth), Thomas Eiler (trommer).

Entrance fee: 50 DKK

Buy/order ticket