Biblioteket Sønderborg

Nørre Havnegade 15, Sønderborg

Wednesday 19 March 2025, 4.30 pm - 6 pm.



Lectures

Anne Hjernøe: Lev godt, sundt & LÆNGE

Debatfestival Sønderborg inviterer til foredrag med Anne Hjernøe.

De fleste af os er enige om, at vi gerne vil leve et langt og godt liv og have det bedst muligt, mens vi er her. Vi vil gerne undgå sygdomme, også de arvelige, og bare have en sund sjæl i et sundt legeme, så længe det overhovedet kan lade sig gøre. Men hvor meget kan man egentlig selv gøre for at få det lange, sunde liv vi drømmer om? Hvad skal vi spise og hvorfor? Hvordan skal vi motionere? Hvorfor er vores søvn så vigtig? Hvad betyder vores mentale trivsel for det lange og gode liv? Og hvorfor er vores sociale relationer, så afgørende?

Hvis man kigger på vores levealder, kan man se, at vi bliver ældre og ældre. Men vi skulle jo gerne holde os sunde og raske, og ikke bare i live. Der er heldigvis mange parametre, vi selv kan skrue på, men så er der også generne - hvad betyder de, på den lange bane? Anne Hjernøe kommer ind på de vigtigste parametre for at få et langt og godt liv. Du kommer ud med fornyet viden og energi, samt inspiration til at ændre på de livsmønstre, du selv er herre over.

Anne Hjernøe er kendt for sine mere end 100 tv-programmer om mad fra hele verden og har udgivet over 25 populære kogebøger siden 2002. Som kursusleder på "Annas Højskole" underviser hun i mad og sundhed på Mallorca, i Andalusien og på Læsø.
Gennem sin virksomhed "AnneMad ApS" arbejder hun med foredrag, gastronomiske rejser og opskriftsudvikling, alt sammen med fokus på god mad og livskvalitet. Glæd dig til et inspirerende foredrag, der giver dig konkrete tips til hverdagsmad og indsigt i Annes gastronomiske verden.

Debatfestival Sønderborg
Oplysningsforbundene AOF, FOF, GOK, LOF og Biblioteket Sønderborg har i samarbejde etableret denne fælles debatfestival. Det er anden gang festivalen afholdes, og dette års tema er "Danmark i balance", hvor fokus er natur, sundhed og menneskelig balance.

Entrance fee: 150 DKK

Buy/order ticket Read more on the website