Musikhuset København

Vesterbrogade 59, Copenhagen V

Saturday 13 July 2024, 8.30 pm - 10.30 pm.



Jazz

Thomas Clausen Trio (DK)

Pianisten Thomas Clausen markerede sig allerede tilbage i slutningen af 1960'erne som en af landets fineste musikere og komponister. I starten med et udpræget jazzmusikalsk udtryk, og både som leder af egne grupper og som eftertragtet sideman.

I 1970'erne prøvede han kræfter med fusionsjazzen, men vendte hurtigt tilbage til flyglet. De seneste år har Clausen integreret både klassisk musik og - måske specielt og med stor succes - den brasilianske feeling i sit spil
Denne koncert viser, hvordan Thomas Clausen vender tilbage til sit oprindelige musikalske udtryk; den rene og uforfalskede jazz. Der venter lytteren en stor oplevelse, for Thomas Clausen behersker flyglets klangmuligheder som kun ganske få i dette land og hans musikalske overblik er på internationalt niveau
Så glæd jer til en aften med Clausen på Musikhuset Københavns Steinway D flygel, sammen med bassist Thomas Fonnesbæk, som besidder en sublim teknik og elegance, og Karsten Bagges dybt swingende trommespil. Thomas Clausen modtog i 1989 Ben Webster prisen og har siden 2013 modtaget Kunstfondens livsvarige ydelse, så gå ikke glip af hans fantastiske spil og trio.
Line-up
Thomas Clausen (piano)
Thomas Fonnesbæk (bas)
Karsten Bagge (trommer)

Foto: Karolina Zapolska

Musikhuset Jazz er støttet af Københavns Kommune, Augustinus Fonden, Axel Muusfeldts Fond, Ernst B. Sund Fonden, Nordea-fonden og Vesterbro Lokaludvalg.

Entrance fee: 135 DKK

Buy/order ticket