Cinemateket

Gothersgade 55, Copenhagen K

Wednesday 31 July 2024, 7 pm.



Film: Other movies

Cykeltyven - Italienske neorealisme (f.u.7)

'Cykeltyven' er historien om den arbejdsløse Antonio Ricci (Lamberto Maggiorani), der langt om længe får arbejde som plakatophænger i Roms kommune.

Ved at pantsætte det meste af familiens sengelinned, bliver der råd til at købe cyklen tilbage, og arbejdet kan begynde. Skæbnen vil imidlertid, at Antonio på sin første dag får stjålet sin cykel, og hans verden bryder sammen. Sammen med sin lille dreng Bruno (Enzo Staiola) indleder han en indædt og kompromisløs jagt på cykeltyven.

Vittorio De Sica mestrede den sjældne kunst at skabe rørende film på baggrund af ganske simple historier, der ikke nødvendigvis bunder i store interpersonelle følelser, men er baseret på små begivenheder, der kan synes ubetydelige, men sagtens kan slå den menige mand ud.

Historien er taget ud af Rom anno 1948, og mødet med filmen er et væsentligt bidrag til almen italiensk historiekundskab. Så stærke og skarpe står gaderne, bygningerne, skiftene i vejr og lys, bevægelserne, at filmen bliver en synæstetisk oplevelse af de sjældne. Du kan dufte og smage jorden og regnen. Du kan føle cyklen, stigen og teksturen i bygningernes facader.

Search movie showtimes