Dexter

Vindegade 65, Odense C

Wednesday 31 July 2024, 9 pm - 11 pm.

Organizer: Odense Alternative Jazzforening



Jazz

Cornelia Nilsson Trio // Odense Jazz Festival

Cornelia Nilsson - trommer. Rasmus Sørensen - klaver. Anders 'AC' Christensen - bas. Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk på den skandinaviske jazzscene.

De seneste 7 år har hun spillet rundt i Europa med navne som Ben Besiakov, Tim Hagans, Seamus Blake, Mathias Landæus, Anders 'AC' Christensen, Tomas Franck og Gilbert Holmström for at nævne nogle. Hun var pianolegenden Kenny Barron's foretrukne trommeslager til en koncert i Madrid 2019 og i maj 2022 spillede hun to koncerter med basikonen Ron Carter

WHERE DO YOU GO?, hendes anmelderroste debutalbum udgivet i februar 2024, presenterer den svenske trommeslager i to forskellige trioer - den ene med den strålende amerikanske pianist Aaron Parks og den anden, med den ungarske brændende tenorist Gabor Bolla. Den fremragende svenske bassist Daniel Franck spiller med på hele albummet

Den 27-årige nordjyske pianist Rasmus Sørensen er i de seneste års løb blevet anerkendt internationalt for hans innovative men samtidigt tilgængelige lyd som både musiker og komponist. Efter at have taget del i et væld af projekter i ind-og udland, udgav Rasmus det omtalte debutalbum Traits i 2022, hvorefter to'eren Balancing Act udkom i 2024 med de to amerikanske jazzmusikere Kendrick Scott og Alex Claffy. 15. November ser Rasmus' nyeste udgivelse dagens lys. På denne plade har han genforenet bandet fra hans første udgivelse med den karismatiske trommeslager Francesco Ciniglio (IT) og den fænomenale bassist Jon Henriksson (SE)

Anders "AC" Christensen har været aktiv bassist på den danske jazzscene siden begyndelsen af 1990erne. I mange år har han arbejdet sammen med brødrene Nikolaj Hess og Mikkel Hess, som sammen dannede trioen Spacelab. Han har markeret sig på såvel den danske som den internationale jazzscene i Jakob Bro Trio. Herudover har han spillet med den polske trompetist Tomasz Stanko i dennes kvintet. Han har medvirket på talrige indspilninger og har spillet koncerter med bl.a. Tom Harrell, Joe Lovano og Lee Konitz

I november 2009 udgav han sit debutalbum "Dear Someone" i New York og København i klavertrioformat med Aaron Parks og Paul Motian

Sammen vil denne trio udforske kontrasten mellem vulkansk energi og skønheden i det sparsomme.

Entrance fee: 200 DKK

Buy/order ticket