Dybkær Kirke

Arendalsvej 1, Silkeborg

Sunday 15 December 2024, 4 pm - 5 pm.



Music

Luciakoncert med Aarhus U i Dybkær Kirke

Den svenske tradition for Luciakoncerter vender tilbage - nu på Dansk! Aarhus U vil føre publikum med i en betagende fortælling om Lucia. Kun enkelte lys vil oplyse kirkens rum, og alle sangerne vil være i traditionelle svenske luciadragter.

Kom og oplev en magisk eftermiddag, og kom i rigtig julestemning! I januar 2023 indspillede koret en Lucia CD, der blev udgivet d. 1. december samme år. Gratis. Vi gør opmærksomme på, at koncerten ikke er børnevenlig, da stemningen i høj grad er afhængig af et roligt publikum. OM KORET OG DIRIGENT Aarhus U er et blandet ungdomskor med 40 medlemmer i alderen 15-25 år. Koret holder til i Aarhus Domkirke og ledes siden 2017 af Jonas Rasmussen. Aarhus U udmærker sig ved at synge både klassisk, rytmisk og folkemusik. Typisk udmønter det sig i koncerter som eksperimenterer med genrer, form og forventninger, og det har ført koret til en række spændende og forskelligartede samarbejder gennem tiden. Bl.a. indspilninger af nye salmer af Marianne Søgaard, ambient kor-crossover med elektronisk musik med Kristoffer Fynbo Thorning og Johannespassionen med Aalborg Symfoniorkester. Ved flere forskellige lejligheder har Aarhus U gjort sig bemærket internationalt. Senest i november 2023 ved European Choir Games i Norrköping, Sverige hvor koret vandt både kategorien for kirkemusik og kategorien for pop/jazz/show kor. Desuden var Aarhus U det højest scorende kor i hele konkurrencen.