Kulturhuset Nødebo Kro

Nødebovej 26, Fredensborg

Sunday 23 February 2025, 4 pm.

Organizer: Foreningen Forsamlingshusets Venner



Funk/Blues/R&B

Nello & The Helping Hand Blues Band

Det er blues i alle afskygninger med flere egne kompositioner, og mange af numrene leveres med et twist. Det virker, og det er friskt og nyt at høre. Nello & The Helping Hand Blues Band kan uden overdrivelse kaldes et veritabelt allstar-orkester.

Bassisten Niels Nello Mogensen startede i 1980 i Danmarks første punk-band Lost Kids. Siden 1996 fast mand hos Johnny Madsen. I dag også med Grarup Allstars, som han var med til at danne, og som spillede på Nødebo Kro i 2022. Nello har booket og turnéret med stort set alle på de danske scener og med amerikanske blues navne som Blues Lights, Ron Hacker og Hook Herrera. Har desuden tre rock solo-albums som sanger og komponist bag sig.

I efteråret 2020 sprang Niels Nello Mogensen ud som frontman og forsanger for sit eget blues-band, som nu kommer til Nødebo. Det er siden starten blevet til mere end 40 koncerter, og begejstringen og flotte ord regner ned over orkesteret. I 2023 fik det en nominering til DMA - blues live prisen.

Ud over ankermanden og bassisten Nello, der også er en både karismatisk og gennemtrængende forsanger, består The Helping Hand Blues Band af Ronni Boysen på guitar, Rasmus Stenholm på orgel og Mads D. Andersen ved trommerne. Det er et rigtigt "musiker-band" - nogle super-instrumentalister, som virkelig byder ind med noget og kan skabe musikalske oplevelser i fællesskab.

Så nyd musikken en dejlig eftermiddag i den smukke sal i Kulturhuset i Nødebo.

Entrance fee: Standard 170 DKK, Medlem 130 DKK

Buy/order ticket