Musikhuset Aarhus

Thomas Jensens Allé 2, Aarhus C

Saturday 1 February 2025, 8 pm.



Rock/Pop

Mouritz/Hørslev Projektet

Lykkelige Mennesker med Mads Mouritz og band. I 2025 drager Mouritz/Hørslev Projektet for første gang i årevis ud på en ekstensiv turné landet rundt.

Koncerterne i København og Aarhus har været udsolgt i månedsvis, hvorfor bandet nu annoncerer endnu en koncert i Musikhuset.

Til koncerterne flankeres Mads Mouritz af det band der har været med til at lave alle orkestrets plader. Lone Hørslev er ikke med på scenen - men i teksterne og i ånden.

Bandet har samtidig netop udgivet sangen Vanvid Og Lys , deres første nye sang i årevis.

Poetiske sangperler

Lone Hørslev har skrevet nogle af nyere tids mest personlige romaner og digtsamlinger. I Mouritz/Hørslev Projektet gør Mads Mouritz Hørslevs poesi til uforglemmelige danske sangperler, og makkerparret har siden debuten i 2007, i samarbejde med et fast stjernespækket musikerhold, udgivet 4 albums, som lever derude i flere og flere danskeres bevidsthed.

Mouritz sørger for et bagtæppe af rock og pop til den sorthårede forfatterindes humoristiske og poetiske skildringer af kærlighed, skovbrande og bekymringer om Trump, kviksølv og overvågning. Stilmæssigt favner bandet bredt. Visse steder minder musikken om sødmefuld dansk 80'er pop, andre steder fornægter det sig langt fra, at en omfattende række kompetente kræfter fra rockundergrunden giver en hånd med i projektet. Skævt, morsomt og overraskende musikalsk - hjerteprikkende evergreens hvis appel rækker meget længere end til de litterære saloner.

Fra audiopoesi til popmusik

Projektets seneste album, Lykkelige Mennesker , udkom i 2021. Herefter gik der 1-2 år før sangene for alvor tog fat. Termodragten udviklede sig gradvist til et regulært radiohit, ligesom sangen i dag har over 1 mio. streams på Spotify. Sideløbende havde Mouritz/Hørslev Projektet hele to af deres sange med i 2024-versionen af X Factor.

Mouritz/Hørslev Projektet, hvis musik tidligere af anmelderne gik under betegnelsen audiopoesi, er dermed pludselig trådt ind i en verden af mainstream popmusik, hvor en ny generation af unge fans har taget det efterhånden omfangsrige sangkatalog til sig.

Med sig til koncerterne i Musikhuset har de materialet fra Lykkelige Mennesker , de største sange fra bagkataloget samt deres splinternye single Vanvid Og Lys, som netop er udkommet.

Flotte anmeldelser

Anmelderne faldt pladask for Lykkelige Mennesker:

Lyt til albummet her:

Line-up

Mads Mouritz, sang og guitar
Jacob Funch, guitar og sang
Mads Andersen, trommer
Thomas Vang, bas
Lisbet Laugesen, sang, klaver og keyboards.

Entrance fee: 265-290 DKK

Buy/order ticket Read more on the website