Arkiv: Overstået event
Karen Blixen Museet

Rungsted Strandvej 111, Rungsted Kyst

Tuesday 13 August 2024, 5 pm - 6.30 pm.



Lectures

Sang, musik og fortælling under trækronerne -- poetisk salon med Helle Solvang og Adam McKenzie

Karen Blixen havde en ubetinget kærlighed til både musikken og naturen. I denne salon kombinerer vi disse passioner og tager på en poetisk vandring i Karen Blixens Fuglereservat.

Vi byder på en helt særlig sanselig naturoplevelse, som drager dig ind i Blixens univers og natursyn gennem fortælling, meditation og musik. Helle Solvang er vært og inviterer deltagerne ind i poetiske fortællinger, lydlige sanseoplevelser og fælles sang under træernes kroner. Adam McKenzie akkompagnerer med musik.
Til tonerne af stemmerne, celloens klang og digtoplæsning bevæger vi os fra barndomshjemmet til nattergalebænken, vildnisset Herregårdslunden og Karen Blixens grav. Turen ender i blomsterhaven.
Ved ankomsten byder vi på et glas bobler med kig over Karen Blixens smukke havedam.
Medbring evt. dit eget tæppe
Arrangementet foregår udendørs i Fuglereservatet. Vi krydser naturligvis fingre for godt vejr og gennemfører uanset.
Om Helle Solvang: Helle Solvang, Cand.mag. i Musikvidenskab og Moderne Kultur og Kulturformidling, er kulturiværksætter og foredragsholder og har igennem 25 år formidlet kulturhistorie i radio, podcast og film for bl.a. DR, SMK og SDU/Danske Digterruter. Hun har skabt seks dokumentariske kortfilm for Rungstedlundfonden om Karen Blixen og er medudvikler af 'Blixen-ruten' - en 16 km. lang kultur-vandrerute gennem Blixens barndoms landskaber. Hun er kurator og vært i Syngesalonen, der arrangerer nyskabende fællessangs-oplevelser på forskellige lokaliteter. Siden 2020 desuden daglig leder og underviser i Jordens Skole.
Om Adam McKenzie: Adam McKenzie er uddannet cellist og naturvejleder. Han arbejder på Karen Blixen Museum som naturformidler og har stor erfaring med at kombinere musik med naturformidling. Adam er optaget af naturens magi og arbejder både sanseligt og naturfagligt med naturen.
Den poetiske salon er en videreudvikling af den populære "Syngesalon under trækronerne", som har været afholdt på Rungstedlund jævnligt siden 2021.
ALLE POETISKE SALONER PÅ RUNGSTEDLUND I 2024
Poetisk salon under trækronerne - 12. juni 2024 kl. 17-18:30
Poetisk salon under trækronerne - 25. juni 2024 kl. 17-18:30
Poetisk salon under trækronerne - 13. august 2024 kl. 17-18:30
Karen Blixens Fuglereservat er et naturområde på 15 Ha med hundredårige gamle træer, vildskov, enge med græssende dyr og vandhuller. Karen Blixen oprettede Fuglereservatet på Rungstedlund i 1958. Siden da har fuglelivet og naturen haft højeste prioritet. Salonen er en del af projektet "I Karen Blixens Fodspor", som er støttet af Nordea-fonden. Her er der fokus på naturen, som Karen Blixen elskede så højt i et forsøg på at skabe en samhørighed mellem kulturen og naturen i Blixens navn.
Refundering og ombytning:
Der gælder ingen
fortrydelsesret for køb af billetter til dette arrangement.
Købte billetter
refunderes kun i tilfælde af aflysning. Selve refunderingen foretages af Karen
Blixen Museum, og der refunderes til det betalingskort, der blev anvendt
ved køb af billetterne.
Købte billetter
refunderes ved flytning af arrangementet til ny dato, hvis den nye dato ikke
har interesse for kunden.
OBS! Ordregebyr
betalt i forbindelse med billetkøbet refunderes ikke ved aflysninger og
flytning til ny dato.
Hos Madam Carlsens Bistro og Café er der mulighed for at spise aftensmad eller få en kop varm kaffe før eller efter turen. Vi anbefaler at bestille bord - BESTIL HER.

Entrance fee: 80 DKK