Arkiv: Overstået event
Biblioteket Augustenborg

Stationsvej 8, Augustenborg

Wednesday 11 September 2024, 4.30 pm - 6 pm.



Lectures

Kodenavn Flamme

Foredrag med Ole Sønnichsen.

Den danske Stasi-spion
Kodenavn Flamme er den spektakulære og fascinerende fortælling om en af Stasis allervigtigste danske agenter. Det er
historien om den danske journalist Flemming Sørensen, der blev hvervet som spion for den berygtede og brutale østtyske
sikkerhedstjeneste, Stasi, da Den Kolde Krig var på sit højeste. Og det er historien om en mand, der endte med at forråde talrige tyskere og danskere.

I 1960 blev Flemming Sørensen Jyllands-Postens udsendte korrespondent i Berlin. Som international journalist kunne
han krydse den ellers hermetisk lukkede grænse mellem øst og vest.
Da Stasi mærkede, at jorden brændte i Vestberlin, fingerede de et nummer, der skulle få deres danske agent forflyttet
til Bonn. Tricket, der er en spionfilm værdig, fik placeret Sørensen som spion i Vesttysklands politiske hjerte.
Den danske journalist og spion skulle ende med at tjene fjenden i to årtier. Flemming Sørensen blev aldrig dømt,
selv om han stod anklaget for spionage i den opsigtsvækkende og farverige retssag i Vesttyskland i 1980'erne.
Et stykke dansk verdenshistorie, der vækker den nære fortid til live, og som er blevet skræmmende aktuel.
Ole Sønnichsens foredrag er baseret på bogen af samme navn og en omfattende research i Stasis arkiver, hvor Flemming
Sørensens utrolige sag fylder adskillige hyldemeter. Dertil kommer andre tyske og danske arkiver og interviews med hovedpersonens venner, kollegaer, fjender og ofre. Fascinerende TV-klip fra perioden er flettet ind i foredraget.

Ole Sønnichsen er journalist, foredragsholder og forfatter til en lang række anmelderroste og populære historiske værker og
biografier, blandt andre bestsellerne One Dollar Man og Rejsen til Amerika . Bogen udkommer 2. september 2024.

Entrance fee: Gratis billetter

Read more on the website