Biblioteket Hørup

Knøs' Gård 1, Sydals

Monday 7 October 2024, 7 pm - 8.30 pm.



Lectures

De unge viser vejen til fremtiden

Foredrag med Emilia van Hauen.

Led, tiltræk, fasthold og forstå de unge - og fremtidens arbejdsmarked.

Fremtidens arbejdsplads og den hierarkiløse organisation er i gang med at blive defineret nu, hvor generationsskiftet er i fuld gang - hvilket er ved at ændre alle arbejdspladser. For Z'erne, der er de yngste på arbejdsmarkedet, er nemlig opdraget til ligeværd og forhandling. De udtrykker deres kreativitet og følelser. De søger en meningsfuld karriere med god work-life balance, og
de er samtidig den mest sårbare og fællesskabsorienterede ungegeneration, vi har haft. Og så er det en særlig udfordring
at lede, tiltrække og fastholde dem.
Ved at forstå og lære af de unge nu, skaber man ikke blot en bro mellem alle medarbejdere i alle aldre, man ruster sig
også til fremtidens arbejdsplads og den nye form for ledelse, som snart bliver normen.
Foredraget er både underholdende og informativt. Emilia van Hauen giver eksempler og historier, der viser og giver
forståelse for, hvad det er, der driver og motiverer disse unge generationer, så man sammen i fællesskab laver det bedste
arbejdsmiljø for alle. Foredraget er baseret på Emilia van Hauens seneste bog Generationen der skal redde verden -
med lidt hjælp fra os andre .

Emilia van Hauen er cand. scient.soc fra Københavns Universitet og HD/A. Hun er bestyrelsesmedlem, foredragsholder
både nationalt og internationalt, strategisk rådgiver, forfatter og kommentator. Hun skriver fast for flere landsdækkende medier og dækker primært emner som generationer med vægt på de unge, køn og diversitet og moderne fællesskaber.

Entrance fee: 50-80 DKK

Buy/order ticket Read more on the website