Galleri Krasbørstig

Smallegade 52B, st.tv., Frederiksberg

Saturday 2 November 2024, 2 pm - 6 pm.



Fine Arts (Fernisering)

Mennesket i naturen - naturen i mennesket

Tegninger af Rene Steen Sørensen. Med en enkelt filtpen udfolder kunstneren naturscenarier, som et menneske er på vej ind i, hvor naturen vokser ud af mennesket, eller mennesket selv er sammensat af natur.

Rene Steen Sørensen udfører sine værker med en sjælden håndværksmæssig finesse. Han tegner, enten med farveblyant eller filtpen. Tegningerne med farveblyant udnytter papirets grove struktur og er meget dekorative - dem skal du se! Pennetegningerne er mere fabulerende og kalder på fortolkning. Dem skal du gå tur i.

Turen fører gennem romantiske naturpanoramaer af en slående skønhed. Symbolladede scenarier bygget af elementer som pelset dyrehale, sneglehuse, blade, skov, skaktern og ... malstrømme. Ofte er malstrømmen hovedmotivet, som de andre elementer indgår i, et roterende kaos, altid bundet op i en stram komposition, som skaber ro. Til tider en foruroligende ro.

Der er et menneske i naturen eller på vej ind i den. Eller naturen vokser ud af mennesket, eller mennesket er selv sammensat af natur. En reference ligger lige for: Casper David Friedrichs maleri af en vandrer, der står på en klippe med ryggen til og betragter et oprørt hav.

Det er svært at fatte, at alt dette kommer fra en enkelt filtpen.

Free admission

Read more on the website